DetGamleKøbenhavn_I

290 Englænder«, og det er betegnende for de Tiders »Hu­ manitet«, at ingen oprørtes ved denne dyriske Be­ handling af et Menneske. Først i 1742 blev han paa Dronningens Forbøn sluppet ud og anbragt i et humanere Fængsel i Ka­ stellet. Her levede han til sin Død d. 4. December 1758. Elan efterlod sig en Slags Levnedsbeskrivelse, der formede sig som et Forsvarsskrift, hvori han be­ stemt benægtede at ville have været Frederik d. IV eller den danske Flaade til Livs. Meget paalideligt er det ikke, men det er alligevel ret interessant at læse. Nu anvendes de gamle Celler bag Kirken ikke mere. Kun een Gang for nylig er de paa ny kommet til Ære og Værdighed; det var ved Prøvemobilise­ ringen i September 1913, da de var gæstfri Asyler for de mødepligtige, der havde taget for rigeligt for sig af de vaade Varer, før de drog af Sted. De sov Ru­ sen ud i Struensees og Brandts gamle Celler. Til den danske Soldats Ære skal det siges, at der intet Brug blev for Cellerne, da de i August 1914 mødte til Sik­ ringstjeneste under de alvorligste Forhold, der nogen Sinde har truet Europa og vort lille Fædreland. En Fange til maa vi nævne, fordi hans dristige Forehavende i noget minder om Norcross’ Planer, og fordi hans Bedrift er saare lidet kendt, fremdra­ get som den er af Kaptajn Chr. Blangstrup, der har fundet dens Akter i Arkiverne. I Aarene 1788—90 laa Sverige som bekendt i Krig med Rusland, og den svenske Kong Gustaf 111's Fø­ lelser overfor Danmark var ikke heller af de blide­ ste. I Vinteren 1788—89 var det stræng Frost, og en russisk Flaadeafdeling paa 6 Linieskibe og en Fregat overvintrede paa Københavns Rhed. Allerede i December sad et russisk Skib fastholdt af Isen mellem Hveen og den danske Kyst. Generalmajor Toil, der var Gustafs gode Ven, sendte ham Bud her­ om fra Helsingborg og foreslog, at.man skulde søge