DetGamleKøbenhavn_I
278 og Sortedamssøen paa den anden, først ved Solned gang, senere ved Midnatstid, hvor Maanen skinner og Jægerens Horn giver Genlyd over de stille, øde Marker. Ogsaa »Ægteskabsstien«, mere folkeligt kaldet Kær lighedsstien, paa den anden Side Søen, hvor Poppelen endnu ikke havde fortrængt Linden og Kastanien, var yndede Tilflugtssteder for dem, der søgte Fred og frisk Luft. Ja, i langt tidligere Dage var Østerbro et Udflugts punkt, der lokkede. Paa Frederik d. IIFs Tid laa en Skanse, Gammel Vartov, en lille halv Mil udenfor Staden for Enden af »den sorte Dam«. Den var da en vigtig Del af Fortifikationen, efter at Henrik Ruse havde fuldført det nye Citadel Frederikshavn, som vi skal tale om i næste Kapitel. Den laa ret ud for den nye Østerport tæt ved Kongens Fiskedamme, og gennem den førte Hovedvejen nordpaa. Aaret. 1852 danner et Vendepunkt i vor Bys Ud viklingshistorie, idet Demarkationslinien ved Lov af 6. Januar 1852 rykkedes ind til Indersiden af Søerne, derfra følgende en Linie fra Sortedamssøens nord østligste Hjørne ad Citadelsvej til Øresund; dette er, hvad der vedkommer Østerbro; udenfor denne Linie blev der fuldstændig Byggefrihed; men medens Nørre bro og Vesterbro straks faldt i Byggespekulanternes Hænder, kom Østerbro først rigtig med i Kehraussen omkring 1880. Loven af 1852 betød faktisk, at de gamle Fæst ningsværker var opgivet; de gamle Volde var pris givet, og snart trængte Bebyggelsen ind paa Gla- ciernes Grund; det første var, at Portene faldt. Øster port var den sidste, i 1858 forsvandt den, og i Gla- ciet indenfor Sortedamssøen rejste sig fra 1859—63 Kommunehospitalet, 1859—61 Observatoriet, og i 1867 blev Fæstningsterrænet fra Kallebodstrand til Citadellet givet frit. I Glaciet foran Citadellet havde allerede Blindeinstituttet faaet Plads 1857.
Made with FlippingBook