DetGamleKøbenhavn_I

274 Nede ved Sundet laa i gamle Dage Badeanstalterne, nemlig den militære, udenfor hvis ene Hjørne mod Opgangen til Langelinie sad en Kagekone, der bl. a. forhandlede nogle dejlige haarde Skibsbeskøjter, som smagte herligt, naar Skoledrengene havde været i Vandet, og Bechs Badeanstalt samt Engelbrechts, hvis Hovedbygning eksisterer endnu paa Besterne af den gamle Strandpromenade. Hvor Christianiagade og Bergensgade nu ligger, laa Ingeniørernes Øvelses- glacis, For Enden af Alléen, der førte fra Bavelinen ned mod Holmens Kirkegaard laa en Sangerinde­ pavillon lige efter den endnu eksisterende Holmblads Trævilla. Hertil hørte en Have med Lysthuse, i et af hvilke en Student engang skød sig af Kærlighed til en af de optrædende »Kunstnerinder«. Med et Suk sender den store Kunstnerinde sin Barndoms Idyl en vemodig Tanke: »Nu er al denne Skønhed og Fred forsvunden, ligger dræbt under Murstensmasserne. Gaar man i vor Tid ud ad Øster­ bro, møder man Tummel, Travlhed og Pengespeku­ lation overalt. Bomantikken er forlængst borte, den hører Sagnet til.« Der fortælles ogsaa en Mængde Smaatræk, der illu­ strerer Livet derude i Trediverne og Fyrrerne, og som i al deres Fornøjelighed tjener til at gøre Bil­ ledet helt. Rosenkilde holdt meget af at spille Kort; men hans Spillepartier, der undertiden trak ud, voldte hans Kone en Del Ængstelse paa Grund af den lange, mørke Vej, han sent ud paa Natten skulde vende hjem ad. Han var ej heller selv videre modig, og han søgte derfor undertiden at skaffe sig militær Eskorte fra Vagthuset ved Porten. En Vinternat, da det var spejlglat Føre, spurgte han saaledes den vagthavende Underofficer, om han kunde faa en Soldat til at følge sig hjem. Der blev da stillet en skikkelig Knøs til hans Tjeneste. Veder­ laget blev bestemt til en Mark. Bosenkilde fik nu

Made with