DetGamleKøbenhavn_I

I

Hatten af, spurgte han bestandig: »Hvem har jeg den Fornøjelse at hilse paa?« hvortil der med samme Gravitet blev svaret: »Skuespiller Rosenkildes Fa­ milie«. Der blev saa atter hilst, og man skiltes. Paa en stor aaben Plads fandtes der en Gynge og et Vippebrædt, som den ældre Søster Marie helst førte Børnene udenom, da hun fandt det upassende, 269

E je n d o m m e n Rosendal. E fte r gi. M aleri. Sortedam ssøen m od Ø sterbrogade.

at Julie satte sig op og lod sig svinge op og ned. Man skulde ikke misbruge den Godhed, der var vist; man skulde spadsere i Haven, ikke trænge ind paa Ene­ mærker, der var forbeholdte Familiens Børn. Men Følgen var jo naturligvis, at Børnene netop droges med uimodstaaelig Magt mod det forbudte Land. Saa en Eftermiddag fik man Besøg af Kasinos senere saa beundrede Elsker, Edvard Hansen, som da var Elev paa Det kgl. Theater. Marie, han og Julie samt et Par andre Pigebørn gik da ned i Tuteins Have,