DetGamleKøbenhavn_I

262 Allerede i 1870’erne finder vi advarende Ord, og da et saadant, der kom frem i »Illustreret Tidende«, netop havde Bud til Østerbro, som dette Arbejde skal behandle, skal vi citere lidt deraf: »Da jeg forleden Morgen paa Vejen til mit Atelier passerede Skibskirkegaarden, stod min gamle Lærer fra Akademiet udenfor Porten. Efter en bedrøvelig Mine i hans Ansigt at dømme, troede jeg, at en eller anden sørgelig Anledning havde ført ham til Kirke- gaarden, hvorfor jeg gik ham forbi uden at hilse. Jeg var imidlertid kun kommet nogle Skridt, før han i en arrig Tone raabte efter mig: Hvad synes De, Petersen, om det Svineri derovre paa den anden Side af Gaden? — Jeg vendte mig, og knap havde jeg ærbødigt fremstammet mit Godmorgen, førend han med sin bekendte Heftighed vedblev: Har De kendt Magen? Det kalder man at forskønne Køben­ havn! Træer hugges om, enorme Summer smides ud til Ekspropriation, og saa bilder man sig ind ved at gøre Baghusenes gamle Rønner til Facader at for­ skønne Byen! Jeg tillod mig at sige, at det kun var en Overgang, og at der vel ikke vilde hengaa ret lang Tid, førend ogsaa denne Adgang til Byen fremtraadte paa en Hovedstaden værdig Maade. — Ikke lang Tid?« Herefter følger den gamle Kunstners Eksempler paa, i hvilket Kaos Nørrebro og Vesterbro, Halm- torvet og andre Steder har ligget i umindelige Tider, og han fortsætter med en ægte Indignation, der røber hans Kærlighed til den gamle By: »Og nu Østerbro! Jeg har en Formodning om, at der er en eller anden formaaende Mand i Magistraten, der har en Idiosynkrasi mod gamle Træer og kun er glad, naar de smukke Træer, der har skabt megen Glæde og Behagelighed, ligger i Favnemaal, beredte til at bringes under Auktionshammeren. Hvorfor kunde ikke den gamle botaniske Have med sine dej­ lige, kostbare, store Træer blive staaende? Pare Mon-