DetGamleKøbenhavn_I

250 og sjæleraa Byggespekulanters og Kalkpudseres Hæn­ der. Al Ære være dog Martin Borchs stilfulde An- dreaskirke. Det var i Grunden underligt, at Kommunehospi­ talet i lange Aar for den almindelige borgerlige Be­ vidsthed stod som noget, der var at betragte som mindre fint end Det kongelige Frederiks Hospital; ligesom man ved Begravelser skelnede mellem mere eller mindre fine Lig og Kirkegaarde, ansaa man Pa­ tienter, der laa paa Kommunehospitalet, for mindre fine end Bredgade-Hospitalets; vel sagtens fordi Kom­ munehospitalet var en Afløser af Almindeligt Hos­ pital, der jo mere ydede Fattigfolk Ly og Hjælp. Og med stor Uret overførte man denne Klassifi­ cering ogsaa paa Lægerne. Overlægerne her regnedes for ringere end Frederiks Hospitals; der er indenfor Kommunehospitalets smukke Mure udrettet et saa stort og glimrende Barmhjertighedsarbejde som vel tænkeligt, og det har ført dets Bæreres Navne ud over Landets Grænser til Verdensberømmelse. Blandt Kirurgerne straaler mange og store Navne, ikke just den første Overlæges, Carl David Withusens, der ansattes ved Hospitalet ved dets Aabning i 1863. Han var vel en dygtig Kirurg, der havde besejret selve H. M. Saxtorph i Konkurrencen om et Lektorat i Kirurgi allerede i 1854; men han var i 1863 en syg Mand, og da han i 1867 foretog en meget van­ skelig Operation, ramtes han under Arbejdet af et apoplektisk Tilfælde, der medførte en kronisk Hjerne­ lidelse, som tvang ham til at tage sin Afsked i 1868; han praktiserede vel endnu nogle Aar, men døde 1874, kun 52 Aar gammel. Hans Skæbne viser, at han arbejdede med stor Opofrelse og beundrings­ værdig Tilsidesættelse af Hensynet til sit eget Vel. I hans Nekrolog siger Medicinalhistorikeren Jul. Pe­ tersen om ham, at han vel var noget tung og langsom, men han dyrkede sin Specialvidenskab med Trofast­ hed og Alvor, og hvad han manglede fra Naturens Haand, erstattede han ved sin Grundighed, Omhygge