DetGamleKøbenhavn_I

229 Manér, som denne satte sig Blomst i Carl Møllers og Villiam Fabers Viser og Komedier. Der manglede Salt og saa den Omstændighed, at en Digtart som denne skal være hensynsløs og i Opposition til alt og alle. Peter Wilh. fik først en Konkurrent i sin tidligere Skuespiller, Ferdinand Schmidt, der selv grundede et Revueteater i National, men han fik langt farligere Fjender i de to Revue-Mestre Axel Henriques og Anion Melbye, der unge og kaade lagde ud for frisk Vind med deres »Venstre-Revuer« paa Frederiksberg Mor- skabstheater i Estrupiatets allerhidsigste Dage. En­ den paa det blev da ogsaa, at Konkurrenterne slog sig sammen i Ravnsborggade, der er og var »den rig­ tige gamle Sæbekælder« for Revuerne; dér skabte Hen­ riques og Melbye i Forening med Komponisten Olfert Jespersen og Peter Wilh. Standardtypen for Køben­ havnerrevuen, støttet selvfølgelig af Kunstnere som Frederik Jensen, Gerner og Fru Friis Hjorth; og man kan, hvor meget gamle, sure Gnavepotter end snærrer ad Genren, ikke nægte, at Revuerne danner uvurder­ lige Træk i Københavnernes Fysiognomi fra Halv­ femserne til vore Dage, som ingen virkelig Kultur­ historiker kan lade upaaagtet. En Kunstart er det, og enhver Art Kunst har sin Berettigelse. Siden da er der kommet mange fornøjelige Revue- forfattere, Carl Arctander, Johannes Dam o. fl . ; men ingen kan tage Æren fra Nørrebros Teater for, at det er Revuens rette Hjem og Arnested. Hvor mærkværdigt veksler Billederne dog her fra Ravnsborgsiden af Nørrebro, dér, hvor Land be­ gyndte og Bjr holdt op, hvor By aad Land, og Land hjalp By. Det er, som om der kæmpes, strides og lides i alt dette. Ravnsborg med sin »Bestandige borgerlige Forening« lokker til Smil, Blegdammene med deres vidtstrakte