DetGamleKøbenhavn_I

224 Lukke«. Det hed sig i lange Tider, at Pio skulde have taget den Præmie, der tilfaldt Geleff fra Politiets Kasse, for at han skulde forlade Danmark, til Indtægt for sig; dette er dog den rene Bagvaskelse; der fore­ ligger en klar og tydelig Kvittering fra Geleff til Poli­ tiinspektør Hertz , hvori Geleff tilstaar at have mod­ taget 2000 Rdl. af Københavns Politi. Den tredie af Nørrefælleds Helte, Harald Frederik Valdemar Brix, var vel nok den ubetydeligste, men tillige den mest sympatetiske. Han havde næppe syn­ derligt Begreb om, hvad Socialisme var; det var nær­ mest skuffede Haab og økonomisk Ruin, der drev ham til ganske blindt at følge i sin Fætter Pios Kølvand, og han kom, som man vil vide, til at bøde haardt nok derfor. Ejendommeligt for ham som for de andre to Førere, hvis man kan kalde dem saa, var det, at han ogsaa efter udstaaet Fængselsstraf søgte ganske afmægtigt at smæde sine mægtige Modstandere, deres Religion, Kongen og alt bestaaende; men medens de andre lod sig købe ud af Landet, tog Brix sin Ekstra- straf af 4 Aars Forbedringshus for sine Skriverier i »Ravnen« og døde ret ubemærket i København d. 28. Maj 1881. Nørrefælled fik en vis historisk Glans ved dette første Socialistmøde; siden har den jo under de for Idéen langt lykkeligere Forhold givet Plads for mange lignende; men de første Lederes Mangel paa Person­ lighed og Mandighed lammede dog den socialistiske Bevægelse saa stærkt, at det varede til 1883, inden den satte sig virkelige Spor i dansk Politik; men da var den ogsaa konsolideret igennem Fagforenings­ dannelser o. 1.; praktiske Mænd som P. Holm og C. Hordum, der selv var udgaaet fra Arbejdernes Kreds, førte an, og de stuelærdes Katederpolitik og Mistag paa det virkelige Livs Krav var en saga blott.