DetGamleKøbenhavn_I

222 uenige. Men Serridslev Kongsgaard laa i alt Fald paa Nørrefælled. Alt dette ligger imidlertid saa uendelig fjernt for os; om Borgernes Øvelser paa Fælleden, især fra Nør­ refælled til Vibenshus, er der talt her og andre Ste­ der; det, som i vore moderne Tider giver Nørre­ fælled dens Historie og Kolorit, knytter sig til vort Socialdemokratis første Dage. Her er ikke Stedet til at værdsætte Idéerne eller dømme Ret og Uret imel­ lem. Det er kun de faktiske Oplysninger, vi maa søge, og det er da let at konstatere, at det var Danmark, der havde Æren af først i Skandinavien at bringe de socialdemokratiske Idéer frem ad Teoriens V ej; det var uretfærdigt, naar man staar paa Nørrefælled, ikke at mindes de Mænd, der, mere eller mindre be­ tydelige, bar Kampen for de moderne Idéer i de første og sværeste Dage. Den første, hvis Navn maa nævnes, var Pioneren i den hele Bevægelse, den stille Videnskabsmand, der fra sit Studereværelse spredte sine Idéer ud igennem Pjecer og Smaaskrifter, og som, skønt han døde som kun 26aarig, formaaede at slaa til Lyd paa sit saa fint mærkende Instrument, at det gav Genklang over Lande, og selv om Tonerne havde over en Snes Aar behov for at samle sig i Eenklang, var det dog det, Frederik Henrik Hennings Dreier skrev i sine social­ økonomiske Bøger i Begyndelsen af Halvtredserne, der lagde Grund for alt det, der senere skabte det store socialdemokratiske Parti her hjemme. Da Dreier i 1853 var oppe til sin medicinske Embedseksamen, maatte han sætte sine socialøkonomiske Studier til Side; han anede ikke, at han gennem dem havde lagt Grund til noget, der fik næsten verdenshistorisk Be­ tydning, saa lidt som han vidste, at en Overanstræn- gelse midt under Eksamen skulde ramme ham med et apoplektisk Tilfælde, der betød Døden for ham, men ikke for hans Idéer. Han burde være Socialde­ mokratiets martyrkronede Helgen; men se, om han