DetGamleKøbenhavn_I

14

tage den under Behandling, og det var godt, at den var færdig netop 1728, da der var god Brug for den, den Gang Folk under den »fyrgterl.ige« Ildebrand ined Rædsel flygtede over den for at søge Ly paa Christianshavn. Blandt hine Dages Flygtninge var ogsaa Ludvig Holberg, der i en Tid efter Branden boede i Brogade. Den næste Reparation undergik Broen 1785, men i 1868— 69 erstattedes den af en helt ny Bro paa et andet Sted, den, vi for faa Aar siden har set vige for en moderne Bro, der ligger, omtrent hvor den første laa. I 1686 anlagdes Langebro, som da kun var 5 Alen bred og udelukkende bestemt for Fodgængere, som maatte betale Bropenge for at gaa over den. Skrøbe­ lig har den sikkert Været, Reparationer og Ombyg­ ninger gentog sig, og Magistraten og Ingeniørkorpset opgav til sidst de mange Udgifter og overdrog Hof­ arkitekt Kirketerp Vedligeholdelsespligten tillige med Retten til Indtægten af Bropengene. Ombygninger fandt Sted 1749, 1795, 1805 og 1875— 76, det var den fra det sidst nævnte Aarstal stammende Bro, der forsvandt for den nye, der blev aabnet d. 2. Marts 1903. For Enden af Langebro, paa Københavnssiden, laa Blaataarn , det kendte Fængsel for Forbrydere i Nor­ dre Birk og for Hoffets Betjente, deriblandt de konge­ lige Skuespillere. Rester af Taarnet findes endnu i Baggaarden til Vestervoldgade 131. Saavel her uden­ for som ved Krudttaarnet paa Amagersiden gik Dag og Nat Skildvagter. ; Der har sikkert været en Del Stemning over den gamle Langebro. H. C. Andersen har da ogsaa an­ vendt den i sin Komedie »Paa Langebro«, hvor Maane- skinnet straalér over Vandet og over Byen med de skønne Taarne paa begge Sider af Vandet. Hoved­ personen heri siger tillige her: »I Strømmen staar paa Colonnen det gamle Vartegn, en Kvindeskikkelse,