DetGamleKøbenhavn_I

175 paa en dygtig Irettesættelse og foreholdt mig, at, dersom Hunden ikke havde været bedre end jeg, kunde den have skambidt mig, en Lærdom, der uden Tvivl ikke har haft liden Del i den Modbydelighed, jeg stedse selv har haft for at mishandle Dyr og for at se dem mishandlede. Af en helt anden Natur er næste Anekdote, men der og, mener jeg, har sit karakteristiske. Det var gerne Skik, at vi om Søndag Eftermiddag efter at have drukket Kaffe kørte en Tur med Lynes vel­ bekendte graa Heste, som efter ældre Dages Skik en stor Hund løb ved Siden af. En smuk Efter­ middag, da Vognen var kørt frem, og jeg var løbet i Forvejen ud i Gaarden, medens de andre gjorde dem færdige, faldt det mig ind, at jeg den Dag havde faaet ny Kjole paa af en af min Faders gamle, rød med gule, toppede Knapper, Modedragten i Fre­ derik den Femtes Tid; og da jeg vidste, det ikke vilde bekomme mig vel, hvis jeg smurte den til, fandt jeg det forsigtigst at prøve, om jeg kunde smøre den paa Hjulet, og jeg gik til den Ende hen og satte Ryggen mod Hjulet. Da nu de andre kom ud og skulde i Vognen, op­ stod naturligvis et stort Anskrig over Tjærepletten paa min Ryg, og' forundrede det mig ikke lidet, at min Fader i Stedet for at tage mit Forsvar for gyldigt, at jeg havde gjort det med Flid for at erfare, om Hjulet kunde smøre mig, gav mig et Par dygtige Øre­ figen, som jeg i Betragtning af min gode Hensigt fandt helt uforskyldte. Endnu maa jeg, inden jeg slipper Blaagaardsanek- doterne, medtage een, skønt den uden Tvivl baade er af noget ældre Dato, end for det indtil denne Dag uudslettelige Indtryk, det gjorde paa mig. Som en Søndag Eftermiddag min Fader, min Moders Broder, en Student Gertsen , min Informator og jeg kørte ud til Blaagaard, gik paa Broen over Peblinge­ søen Hyrekareten, vi kørte i, i Stykker, og begge