DetGamleKøbenhavn_I

157 højtsvungne Vinger; det er nok til for at karakteri­ sere hans Digtnings Art at nævne et Par Titler paa de Samlinger, han udgav: »Vaarblomster«, »Riffel- krandsen«, »Valkyriernes Krands«, »Gravlilier«, »Sværd og Banner« er betegnende for hans Lyriks naive og godtroende Art. Det var i øvrigt, hvad senere Tider næppe helt har kunnet fatte, betragtet som en stor Ære at være Bor­ gerofficer; det var Byens bedste Folk, man betroede dertil; de gjorde deres Pligt i Krig og Fredstid; be­ tegnende er det saaledes, at Grundlæggeren af det højt ansete Høffdingske Handelshus, Grosserer N. F. Høff- ding, der døde som Oberst i Borgervæbningen, satte Pris paa Titlen, og at hans først i 1896 døde Enke stadig lod sig titulere Oberstinde. Hvad der ogsaa gav Volden og Livet dér et frit Præg, var de mange Vejrmøller, der tillige virkede kønt i Byens Profil. Skønt Adolph Reckes Møllersvend bor paa Vestervold, ikke paa Nørre, er dens frejdige Københavneropsang fælles for alle Møllerne; derfor maa denne Møllersang ikke forbigaas, hvor Voldens Billede tegnes.

»Med H a tte n ej jeg m elder m it G o d d ag — faldera, og M øllen ta ’r ej heller H a tte n a’, — - faldera.«

»Vi bo saa fo rn em t paa den grønne V o ld , ved dens Skræ nt, der holde v i en S k ild v a g t og en T o ld - ■ Assistent. .

O g v il v i, k a n v i slaa os ret til R o , faldera, for de skal passe paa os begge to, faldera!

O g efter K lo k k e n n i paa V o ld e n tør m an ej gaa, ku n M øllen gaar, den er ej gal og spor’, om den m aa.