DetGamleKøbenhavn_I

152 »Københavnske Minder« de gamle Volde med deres Tilbehør et taknemligt Nik, naar han begynder i føl­ gende Optakt: »O, I grønne B astioner, h v o r den unge M a rtsv io l stod ved Siden af K a n o n e r i den friske Morgensol«, og hans Blik iler fra Volden baade indad mod:

»de m atbelyste H jo rn e r h v o r m in uerfarne Sjæ l m angen S kønhed un d e r K y s e n kigged ved en Lygtepæ l«

og udad:

»Nørrefælled, h v o r du ryster, ^Sælgekoner staar fo r S k u d ; stort i H o lg e r D anskes B rille r tog sig K o ng en s L iv k o rp s ud.

Præ gtig steg m in h v id e D rage, h ø jt m od Blæ sten stod den fast,«

og han mindes

Ja n itsch arm u sik ved V a g ten ! A k , som denne A m m e her tysser paa sin G lu t m ed R a n g le n , støj ed du for F o lk e t der.«

Ogsaa i urolige Tider, hvor Frederik den Sjettes Ja­ nitscharmusik ikke har den samme dyssende Virk­ ning som i Aarestrups Barndom, kan vi se afveks­ lende Billeder fra den gamle Vold, næsten altid be­ gyndende fra Nørreport. Overskou mindes de bevæ­ gede Dage i 1807, da Volden var bedækket med en uhyre Menneskevrimmel. Vægterne havde deres gule Kobbel om Livet eller spadserede i Vægterkjolen med Kone og Børn; Borgerskabet, som Borgervæbningen kaldtes, gik i et eller andet Stykke af Uniformen eller med den opkrampede Militærhat til den sædvanlige