DetGamleKøbenhavn_I

150 Dagligliv. Alle kender hinanden lige til Sengklæderne, som man solede paa Gaden, og det hed sig jo, at Frede­ rik den Sjette var mest tryg, naar Nøglerne til Byens Porte var bragt op paa Amalienborg, og saa var og- saa Byens Borgere sikre paa, at Fæstningen København var rolig; under Kongens Hovedpude laa Nøglerne, og han alene vidste, hvorledes de skulde drejes om. En eneste Undtagelse var der dog: Nørreport var altid aaben; naar Rahbeks Yenner eller han selv kom for sent til at slippe ind ad Vesterport, maatte de gaa den lange Vej omkring ad Nørre, —- men den var heldigvis ogsaa baade vogtet og værnet af Borgervæb­ ning og Toldvæsen, Akcisebod og Glacis, saa at der intet kunde ske, selv om Fjenden kom til Landet. Men Nørreport var Byens største og skønneste; den gav Anledning for Digterne til Besyngelse; Overskou skriver i 1830 en hel Vaudeville »Nørreports Vagt St. Hansaften«; Underofficeren synger her. at Vagten Men alligevel staar Porten frit oplukket »i Nat, St. Hans Nat«, og der sker da ogsaa de uhyggeligste For­ viklinger, fordi den sædvanlige Kontrol mangler. Ægte­ manden drager uset ud for at møde sin Elskerinde; hans Kone og Datter vil ogsaa paa Eventyr til Kirsten Pils Kilde, og den tjenstgørende Soldat maa med Graad se sin Elskede, Tjenestepigen Trine, tage til Skovs og dér i Nattens Løb »fradanse sig sin Ære«. Vi genfinder Nørreport som Udgangspunkt fra Byen den Dag, da Fodgarden gør Oprør mod Struensee Juleaften 1771; da sidder Kaptajn Schidning, hvis Memoirer ligger utrykte paa Universitetsbiblioteket, i sit Logis paa Kultorvet og ser, hvorledes Gardens oprørske Udsendinge for at slippe ud til Frederiksberg »vogter paa h ve r lystig Fæ tter og tilla d e r ej, at S p lid B y e n af dens S øvn saa b lid væ kker op ved N a tte tid , i V ag ten sæ tter enhver, der trætter.«