DetGamleKøbenhavn_I

146 Djærvhed. Som han var paa Færde tidlig og silde til Gavn for sit Land, saaledes skabtes og voksede ogsaa Livet indenfor dine Mure, aldrig kendte du den dor­ ske Ro, altid fremad og fremad gennem Modgang og Strid har du dog værnet dit Hjem, de tusende Men­ neskeboliger, og du har holdt fast ved dit Ydre; du har ikke kastet din gamle kongelige Dragt for ny­ modens Flitter og Stads. Hold fast ved alt det af den, der duer, sælg det ikke for Guld. Voks dig stor og stærk til Siderne, men bevar dit gamle Hjerte frisk og ungt, som det var i Kong Christians Dage. Riv intet ned af det, der hviler paa Mindets Grund, byg paa den, og du staar fast gennem Tiderne. Lær dine Sønner at ære og agte det gamle, fortæl dem Eventyr fra svunden Tid, og de vil elske dig og dem Her lægger vi en Mindernes Krans for din Fod, be­ var den frisk, ryk kun de Blade ud, der visner, og føj nye til, saa Kransen bliver evig grøn; saa er du det Værn og Værge for Axels Stad i Fredens og Fli­ dens Dage, Kong Christians Kongstanke har villet!