DetGamleKøbenhavn_I

143 sang Holger Drachmann i Foraaret 1899, da han helt ovre i New-York længtes hjem til Danmark. Ordene og den Tanke, de rummer, er smukke, og som det er gaaet Digteren, er det sikkert gaaet mange, der har levet en Del af deres Tid paa Christianshavn. Allerede det Ord, Drachmann nævner: »Jødens Bule« bringer Erindringens Smil frem paa vore Læber. Noget rædselsfuldere skulde man have svært ved at tænke sig. Huset laa i Søndervoldstræde og tilhørte en Jøde, der hed Perlstein. Adgangen til dens første Sal var fra Gaarden, men ikke ad nogen Trappe, derimod ad fastsømmede Stiger. At det har kunnet være Bolig for levende Mennesker med Børn i en Tid, der ligger saa nær op ad vor, er ubegribeligt. Man husker ogsaa den hyggelige Lille Mølle paa Christianshavns Vold. Hvor har vi iøvrigt gjort Uret Ved at berøve vor gamle By de mange Møller paa Voldene, der dog bevarede det frie, landskabelige Præg. Og Bomhuset derude, hvor Borgerne, naar de kom fra Øvelser paa Fælleden, gik ind og stillede deres Tørst, hvor var det ikke i mange Henseender et ejen­ dommeligt Billede, som Christianshavn er blevet fattigere. Dets sidste Ejer hed Chr. Fischer; men det er længe inden hans Tid omtalt i Litteraturen i Carl Bernhards »Dagvognen«, og i Ch. Kjerulfs morsomme Komedie, »Madammernes Jens«, der gik paa Casino, foregaar en hel Akt der. I Bomhusets Beværtning, hvor de mest forskellig­ artede Mennesker mødtes, Holger Drachmann med Kullemperen, Grossereren med Sjoveren, fik man en udmærket gammel Bom, som udskænkedes direkte fra Tønder til en meget billig Piis af Fischers Fak­ totum, den gamle, alt andet end sympatetisk ud­ seende Bekker. I Fischers inderste Stue, Stadsestuen, hvor han selv residerede, lagde man særlig Mærke til den vældige Sofa, hvis to Arme tillige tjente ham til Skrivepult,