DetGamleKøbenhavn_I

122 Sverige. Saa kom der Sygdom til, men nogen Tid efter finder vi ham som Maskintegner ved det store Blad »Vossische Zeitung« i Berlin, og i de tre Aar, han levede der nede, benyttede han al sin Fritid til at studere Industriens nyeste Opfindelser og gøre sig saa fuld­ kommen som muligt i Maskinfaget. Da Prins Christian, senere Christian d. Ottende, opholdt sig i Berlin, gik Baumgarten til ham og for­ talte, at han agtede at etablere sig som Maskinbygger i København; men Prinsen, der vidste, hvor ilde det var gaaet Schiøtt, og hvor meget Staten havde tabt ved ham, fraraadede Baumgarten at gøre noget For­ søg, da Staten i alt Fald ikke kunde hjælpe. Men dette Afslag skræmmede ikke den virksomme Mand, som stolede paa sine egne Kræfter, og i Okto­ ber 1839 sagde han med Kone og tre Børn Berlin Far­ vel og tog til København, hvor han en kort Tid havde Ansættelse som Maskinmester ved »Berlingske Ti­ dende«, derefter forsøgte han sig først som Jernstøber paa Farimagsvej, saa som Farvekoger, begge Gange i Kompagni med andre; men det blev dog ikke til noget større. Prinsen, han havde truffet i Berlin, var imidlertid blevet Konge, og han havde dog haft et godt Ind­ tryk af den djærve unge ITaandværker, saa at han hjalp ham til at blive ikke blot fritaget for Militær­ pligten men ogsaa til Eftergivelse af den Straf, han egentlig skulde have haft, fordi han ikke havde meldt sig til Tjeneste. Den 18. Februar 1843 fik Baumgarten da kongelig Bevilling til at oprette et Maskinværksted. 11. Marts tog han Borgerskab, det Rejersenske Fond gav ham et rentefrit Laan af 500 Rdl., og han aabnede nu et lille bitte Værksted i et Baghus paa Købmagergade Nr. 5 (nu Nr. 46), og det var den første Begyndelse til den senere saa omfattende Virksomhed, der nu bærer det verdenskendte Navn: Aktieselskabet Burmeister & Wains Maskin - og Skibsbyggeri.

Made with