DetGamleKøbenhavn_I

120 dellere Figurer til Majestæternes Vogne og Akade­ miets store forgyldte Lænestole. Paa sine gamle Dage blev han knyttet til den ældste Porcellænsfabrik ved Blaataarn ved Langebro; men mest var han kendt som Lærer, sine Elever underviste han i sit Hus paa Christianshavn, og der døde han, der stadig havde Tilsynet med Porcellænsfabrikken, d. 17. Februar 1761. Han skal have været et ualmindelig elskværdigt og »belevent« Menneske, der tillige beskæftigede sig med at digte og oversætte religiøse engelske Bøger, der rostes for deres smukke danske Sprog. Fuldt saa lykkeligt formede Livet sig ikke for hans Søn, den langt betydeligere Billedhugger Carl Fre­ derik Stanley, der var født 1738 i London og døde i København i 1813. Han arbejdede jævnbyrdigt med saa fremragende Kunstnere som Jarclin og Hars- dorff, især paa Frederik d. Femtes dejlige Kapel i Roskilde, hvor Dronning Louises Sarkofag, en af Kirkens skønneste, er af ham. Men da Marmorkirkens Opførelse standsedes i 1770, knækkede Stanley sammen; han mistede omtrent hele sin Indtægt og maatte sælge Faderens Hus paa Christianshavn. Han havde noget Arbejde paa den kgl. Porcellænsfabrik; men der stødte huslige Sorger til, hans Kone var en arrig Djævel, der pinte ham, til han lod sig skille fra hende. Skønt ban 1802 fik Fri­ bolig paa Charlottenborg, kunde han ikke komme ud af det. I Stedet for den før saa sirlige, smukke Mand med den velplejede Paryk og straalende røde Frakke, man ser paa Erik Pauelsens Maleri af ham, blev han, som Werlauff har skildret ham i sine Erindringer: »en stakkels, forsumpet Kunstner, der i en højst ussel og lurvet Dragt og altid med en Skødehund under Ar­ men gik omkring og tigged sine Bekendte for en Mark.« Det er ikke rigtigt, at han tog sig af Dage. Han døde 75 Aar gammel en naturlig Død, foraarsaget af Brændevin og Underernæring.