DetGamleKøbenhavn_I

114

Snart var det Heibergs tørre Kom ik, Snart en drillende Skæmt af »Fruen«, E t Indfald, en kaadmundet Spøg af en Ven, Der fremkaldte Latter i Stuen. De var begge nylig kommet fra Ems (Det »nylig« er tred’ve Aar siden, Men Indtrykket af hine Aftener, n e j! Det er ikke falmet med Tiden). A t »Fruen« var henrykt over sin Tur, Kunde paa alt man spore. Med eet hun sagde: »Jeg havde nær glemt Noget, der vist vil Dem more. Vil De tænke, Ileiberg var formelig vred, Naar Herrer i Kursalen saa mig, Københavnske Herrer, og de saa kom hen For artig at hilse paa mig.« — Han tog sig en Pris. »Naa!« sagde han i Sin allergemytligste Tone, »Javist! Men en Dag blev han græsselig flov: I hans Ansigt Vreden sig malte, Thi just som han kom i Doren, han saa A t der stod foran mig og talte En smuk, elegant beleven ung Mand, Som med milde, beskedne Blikke Vendte sig til ham og hilste ham først, — Men Heiberg hilste ham ikke. »Jeg priser min Lykke,« sagde han let, »Der har saaledes det føjet, A t jeg her kan takke Dem begge to.« Og atter han artig sig bøjed. »Jeg er Prins Christian*).« Naa, De kan tro, A t saa kunde Heiberg bukke, »Man kommer da ej i en Kursal for A t se Folk gore K ur til sin Kone.«

Smile som en nyslaaet Toskilling og Tale sodt som en Sirupskrukke.« —

*) Senere Christian d. IX .