DetGamleKøbenhavn_2

351

sen P ræ g, d ertil er han for stille og in d a d v e n d t. H a n s Om g iv elser mæ rker ik k e m e g e t til h am . H an er den sto re en som m e. M en den d a n sk e ste a f a lle d a n sk e D ig te r e har le v e t sin er o tisk e U n g d om h er; h v o r k an v o r t H je r te dog b an k e i T a k t m ed Poul Møllers, naar h an p a a sin F o ra a rstu r paa V o ld en m id t i d et b ro g ed e L iv ku n har de »hulde P ig e r sm a a , rød e, h v id e , blaa« for Øje og k an »føle sit H je r te p a a V esten«! Og saa Chr. Winther og Krøyer! S tu d e n te r sa n g e n s e g e n tlig e Fæ d re eller m a a sk e k u n d en s F ad d ere; th i d et v a r A. P. Berggreen, der sk a b te S tu d en te r - sa n g en in d en fo r de rød e Mure, b a a d e d en om »en K a rl m ed u ld e n t Bæ lte« og »R egen sen duer til in g e n ­ ting«. Chr. W in th e r er E p ik u ræ eren — b la n d t R e ­ g en sia n ern e; h an har d røm t sin e »Træsnit« der i L æ n g ­ selen efter L iv sn y d e lse n p a a L a n d e t, og h an h a r, da h an en d e lig k om d en la n d lig e Id y l p a a næ rt H o ld , læ n g te s tilb a g e til sit S tu d e n te r le b e n i saa um id d e l­ b a rt e t H je r te su k som d et, der ly d e r i e t B r e v til Chr. Agerskov: »Saa I h a v d e h v id e A tla sk e s V e ste p a a , I H im m e lh u n d e !« S aa k om m er v i til Carl Ploug, »Poul R y tter« , v id t fo rsk ellig fra d en sø lle S tu d e n t fra F a d e r H o lb e rg s D a g e, h v is N a v n b a ad e h an og Carl P lo u g fo r e v ig e d e . D er er n o g e t af en F a n fa r e i P lo u g s N a v n , og d e t sta a r trod s a lle de A n g reb , der sid en sk e te p a a d e ts Bæ rer, u p le tte t og ren t, fo rd i d e t a ld rig v a r E g e n n y tte m en a ltid d en in d e r lig ste O v e rb e v isn in g , der led ed e h am . E n h v e r T v iv le r k an b lo t læ se d e t u d k om n e a f h an s L iv ssk ild r in g , og h a n faar en F ø le lse af, a t en sen ere T id g jo rd e d en n e M and U r e t. E n g a n g v il a fk la ret H isto r ie sik k e r t g iv e h am , h v a d h a n s er. Og saa er der d en g la d e H y g g e lig h e d , S tu d e n te r ­ liv e ts b o r g e r lig ste E lsk væ r d ig h ed , fo r e v ig e t g en n em Jens Kristrup, d en a ltid g o dm o d ig e , d en g lim r en d e K am m e r a t J . Chr. Hostrup. H a n s B e ty d n in g for v o r S cen e som M ellem led m e llem Heiberg og Ibsen u fo r