DetGamleKøbenhavn_2

350

k en d er fra S cen en , v i sk a l h u sk e de m ø rk e D ag e, m en a lle rm e st sk a l v i erind re, a t her sto d d e t dan sk e F r isin d s V u g g e , her fø d te s en M æ ngd e af

»de Tanker, der flyver som Svaner over Sø til Under for de fjerneste Lande og aldrig kan ældes og aldrig kan dø og sænkes i Glemselens Vande«,

og a t d en F a ttig d o m , der le d e d e de u n g e til R eg en - sen s skæ rm en d e L y , jo n e to p h er v a n d t sin store R ig d om deri, a t V id e n sk a b e n s D y rk e r ik k e »begærer d en K r a n s, der fa lm er i T id ern es V and e«; th i »De rigeste Skatte, han finder under Muld, hans Aand gennem Afgrunden vanker, han skænker dem til Verden, han lønnes ej med Guld, hans Løn er de evige Tanker!« Og m id t ig e n n em al d en T ran g og N ø d , der m an g en G an g har r a a d e t in d en fo r de snæ v re V æ g g e, ly d e r den frejd ig e, se jr ssto lte O p san g ud til »F ilistrene«: D er strøm m er e t Væ ld af g la d e T on er og ly stig e H isto r ier im o d os, n aa r v i tæ n k er p a a R eg en sen , h v o r d e t ly s tig e F o lk efæ rd »fra a lle V erd en s Kanter« »var sig se lv nok« i en T id , som v a r b a a d e lyk k elig ere og a d sk illig t m ere n a iv og m in d re b la ser e t en d vor. S tem n in g e n , v i sæ tte s i, forand rer G ru n d ton e, hver G an g e t n y t N a v n træ d er frem for v o r t Ø je. H vor m e g e t v i end h o ld er af og er s to lt af Rasmus Rask, saa er h a n d og ik k e d en T y p e , v i b la n d t R e g e n s­ ia n ern e sæ tter m e st P ris p a a , se lv om v i b ø jer os i Æ r e fr y g t for h a n s Læ rdom og m ed S e lv fø le lse kan h e n v ise til h a n s S v a r: »Sit Fæ d relan d sk y ld er m an a lt, h v a d m an k an u d rette.« H a n g iv e r ik k e R e g e n »Nu for de danske Studenter vi vil synge lystig i Kor, Hurra, der er dog ingen saa gode som de paa denne syndige Jord, Hurra!«