DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

4 9

O P R E T T E L S E N

Læreanstalten lader holde i Stedet for dem, Selskabet til Naturlærens Udbredelse plejede at foranstalte. Ligeledes betaler saadanne Deltagere for den polytekniske Undervisning i et Laboratorium, i det fysiske Kabi* net, i Værkstederne eller i Tegnestuen, 6 Rbd. r. S. halvaarlig forud til Ekstrafonden. De erholder derfor et Adgangskort, som de maa forevise ved Indgangen til Læreanstalten saa tit forlanges. § 51. Den Betaling, som gives for Undervisning i et enkelt Fag, fors beholdes til overordentlige Udgifter for samme Undervisningsgren; de Penge derimod, som betales for fuldstændig Adgang, fordeles enten paa de forskellige Fag eller anvendes til overordentlige Udgifter. § 52. Til deltagende af udmærkede Anlæg, naar de derhos er meget uformuende, kan Bestyrelsen give fri Adgang. § 53. Navnene paa alle, som benytter Læreanstalten, indføres i en Protokol. Om de betaler, og hvor meget, og naar de atter ophører at benytte Læreanstalten, bemærkes deri. § 54. Til Lærerne betales intet Honorar for Undervisningen. § 55. Ferierne ved Læreanstalten er de samme som ved Universitetet. Dog forstaar det sig, at den Tid, der anvendes ved Universitetet til Eksamina, ikke betragtes som Ferie, men vel som lovligt Forfald for de Lærere, som har Forretninger ved disse Eksamina. For imidlertid at gøre det muligt for Studenter, som tager Eksamen ved Universitetet, at følge Læreanstaltens Forelæsninger, udfyldes den Tid, som ved Universitetet optages af de første Eksamina, ved fortsatte Øvelser og desuden ved Eksaminatorier, skriftlige Spørgsmaals Besvarelse, Opgavers Løsning o. desl., hvorved alt indrettes saaledes, at Eksaminanderne foranlediges til i denne Tid at gennemgaa paa ny det væsentligste af, hvad de har læst i den foregaaende Tid, især i sidste Halvaar. Polyteknisk Eksamen. § 56. De polytekniske Eksaminander behøver ikke at erhverve sig alle de Kundskaber og Færdigheder, hvortil Læreanstalten aabner Adgang; men de kan enten fortrinsvis dyrke de matematiske Videnskaber og nøjes med en mindre omfattende Kendskab i Naturvidenskab, og dette især hvad den eksperimentelle Øvelse angaar, eller de kan fortrinsvis lægge sig efter Naturvidenskaben og nøjes med mindre omfattende mate* matiske Kundskaber og Færdigheder. De første erholder, naar de i en offentlig Eksamen har godtgjort den behørige Fremgang, Navn af Kandi­ dater i Mekanikken, de sidste af Kandidater i anvendt Naturvidenskab. § 57. Til at vorde Kandidat i Mekanikken udkræves, foruden alt det af Matematik og Maskinlære, hvori der er givet Undervisning, desuden Færdighed i Maskintegning og Tegningsgeometri, alle foredragne Dele af Fysikken med dertil hørende Øvelser, den almindelige og den tekniske Kemi, og endelig Teknologien. Derimod udfordres ikke hertil analytisk Kemi’ eller Færdighed i at foretage kemiske Forsøg eller Naturhistorie. § 58. Til at vorde Kandidat i den anvendte Naturvidenskab udfordres, foruden de elementære matematiske Forkundskaber, disses videre Ud* førelse i første Halvaars Foredrag, og Anvendelsen af Algebra paa Geo* metrien, dog kun paa de tvende første Dimensioner, og Begyndelses* grundene af Differential* og Integralregningen, saa vidt som disse fore* 4