DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

248

D E N POLYTEKNISKE LÆ REAN STA LT

Laboratorium , i Gö teborgs Chalm erske Institut faa r E leverne alle* rede nu prak tisk Undervisning i An vendelse a f Ind ikatorer samt delvis i Bremsning, og i det Forslag, som den norske Regering har udarbejdet til Oprettelse a f en tekn isk H ø jsko le i Christian ia, er der lagt særlig Væ g t paa at fo rsyne det med et Maskiningeniør? laboratorium . E fte r at have eiteret en JLække Udtalelser a f bekendte' islænd i. Ud landet, saaledes af norsk Stortingspræ sident Berner, a f Profes? sor I. Hudson Beare ved Ingeniør lab oratoriet ved U n ive rsity Gol? lege i London og a f Pro fessor D . S. Jacobu s ved Stevens Institute i de forenede Stater i Am erika, og henvist til en O versig t over Ud landets tekniske H ø jsko lers Maskiningeniørlab o r a to r ie r 27 af Medlem a f Udvalget Pro fessor H. I. Hannover fo rtsa tte Udvalget: D e t synes os ikke at være nødvendigt nærmere a t præcisere, at man bedre husker, livad man erfarer gennem Forsøg, som man ser, og navnlig som man selv udfører, end gennem Fo red rag ; dette er forlængst erkendt i kemiske, fy sisk e og mange andre Labora? torter. D e t vilde da væ re mærkeligt, om der fo r Maskiningeniør? laboratorier skulde væ re en Undtagelse i saa Henseende. Men hertil kommer et Punkt a f stor Betydning. M ed den Udvikling, som Industrien har taget, og med den Udvikling, som Landbruget er undergaaet i Retn ing af, at de store M e jerier, Svineslagterier m. in. egentlig er industrielle An læg , samt med den Udvikling, Transportvæsenet har faaet (Jernbanevæsen , Sk ibsbygn ing, elek? triske Sporveje, E leva torer o. s. v.) og som mange andre Forhold (elektrisk Belysning, Centralopvarmniiig o. s. v.) har faaet, v il det ses, a t det var med en ikke ringe Berettigelse, at M illerand ved Aabn ingen a f Verdensudstillingen i Pa ris sagde: »Maskinen er bleven Jo rden s Behersker.« Th i mere og mere ska l ud føres paa M ask ine og udføres saa hurtigt og økonom isk som muligt. Men naar saa er, bliver det af saa meget større V ig tighed at dygtiggøre vore Maskiningeniører. D en større og større Anven? delse for dem har ogsaa her hjemme medført en stæ rk T ilgang a f Studerende. Medens der i 1894, 1895 og 1896 a f henholdsvis 1 1 1 , 82 og 98 nye Eksam inander henholdsvis 7, 1 1 og 18 slog ind paa Maskiningeniør studiet (henholdsvis 6 p C t , 1 3 pC t. og 18 pCt.), begyndte i 1899 af 105 Eksam inander 35 (a : 33 pC t.) dette Studium. H vis dette store A n ta l Maskiningeniører skal finde Anvendelse hvad de efter vort Skøn maa kunne —, maa man i hø j G rad

27 Ingeniøren. 10. A arg , 1901 S. f .