DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

U N D E R JUL IU S TH O M S E N

225

N u v il Forho ldet til D e ls b live et andet; de Studerendes A n ta l er stort, og Kand idaterne saa mange, at de kun daarligt kender hverandre, og m edens Læreanstalten i sin Ungdom førte sit eget, af den store Mængde næ sten upaaagtede Liv, fremtræder den nu under ydre Former, som tildrager sig Opmærksomhed. M edens den tid ligere laa næ sten sk ju lt i et Par afsidesliggende Gader, er den nu fly tte t ud paa alfar V e j, hvor Tusinder af Forbigaaende daglig maa rette deres Blik m od samme og spørge sig selv: Hvad foregaar der inden for d isse store, fordringsfulde Mure? Lad det da være vo rt Haab, at den V irksomhed , som nu frit kan udfolde sig her, maa v ise sig værdig til de store Omgivelser, at den maa kunne holde sig paa H ø jd e med Naturvidenskabens og Tekn ikens store Frem skridt og give gode Resultater, saa at det kan b live vitterligt for alle, at der yd es et V ederlag for de store Ofre, som Staten har bragt. I den H en seende sætter jeg min Lid, ikke alene til Læreanstaltens prøvede Lærere, men ogsaa til de talrige Stu* derende, som her skal færdes; thi det er m it faste Haab, at de hyg* gelige Forhold, under hvilke de her vil kunne arbejde paa deres Udv ik ling, maa forøge In teressen for deres Fag, fremkalde Lyst til in ten siv t A rbejde, udvik le Flid, Ordenssans og god Tone, som er den studerende Ungdom s b ed ste Pryd. H erm ed være da denne Bygning v ie t til at være et H jem for D en p o ly tekn isk e Læreanstalt. D en udgør et Led i den Kres af offen tlige Bygninger, som dels er opførte, dels er under Fremvækst paa denne h istoriske Jordbund, hvis tidligere V o ld e og Grave m indede om B lod og H eltem od . Men d isse Bygninger er helligede Fredens velsignelsesrige Gerning, Udvik ling af V idenskab og Kunst. Ogsaa de vil opnaa en h istorisk Betydning; thi de vil i Frem tiden v idne om den Aand , som raadede under Kong Chri* stian IX ’s Regering, v idne om, at Konge og Folk følte den store Indflydelse, som V iden skab og Kunst udøver paa N a tionernes Livskraft, og m ed Inderlighed vil vi ønske og haabe, at Landets hø jt elskede Kongepar maa op leve at se d isse friske Spirer af Nu* tidens A an d udv ik le sig kraftigt til Gavn og Hæder for vort haardt prøvede Fædreland. D ertil yde den A lmægtige sin Bistand! Festen a fslu ttedes m ed A fsyn g elsen af den sidste D e l af Kan* taten. ANDEN AFDELING. Se, hvor Jorden krænge maa sit Indre, Taale Geologens Spadestik! 15