DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

219

U N D E R JUL IUS TH OM S E N

dvæle nogle Ø jeb likke ved nogle af dens Hovedtræk, eftersom den hurtige Udv ik ling paa det naturvidenskabelige og tekn iske Omraade har udøve t en stor Indflydelse paa Om fanget af Lære* an stalten s V irk som h ed og stillet stedse stigende Fordringer til dens Lærere. G rund laget for d isse store Fremskridt maa søges i de mindevær* dige Opdagelser, som foregik i sidste Fjerdedel af det forrige Aar* hundrede. D a var det, at Lavoisier paaviste Materiens Konstans, dens U forgængelighed , og han gav derved det første Grundlag for al kvan tita tiv kem isk Undersøgelse. I Forening med Scheele og Pristley paav iste han Luftens og V andets Bestanddele, som indtil da havde væ ret ukendte, og d isse Opdagelser blev af overordent* lig stor B etydn ing for den rette Opfattelse af Naturens almindelig* ste Fænomener, særligt af det organiske Livs Funktioner, i hvilke Luft og V an d spiller en saare fremtrædende Rolle. Hurtig skred derfor de kem iske V idenskaber fremad; mange nye Grundstoffer b lev opdagede, Grænserne for V idenskaben b lev stedse større, fra den liv løse Natur førtes Undersøgelsen over paa den organ iske V erden , og netop paa den Tid, da Læreanstalten b lev oprettet, begynd te den organiske Kemis stærke Udvikling, og da var det, at Liebig udtænkte sit banebrydende lille Apparat, som har sp illet en saare vigtig Rolle i den Retning. Paa den Tid førte B erzelius Scep tret i V idenskabens Rige, stø ttet af Mænd som Dumas, M itscherlich , Faraday, Gay*Lussac, Dalton og mange an* dre. I de to Menneskealdre, som D en polytekn iske Læreanstalt har genn em levet siden den Tid, har Kemien og ikke m indst de organiske Stoffers Kemi udvik let sig med Kæmpeskridt, og den har arbejdet sig op til en eksakt Videnskab, takket være Teorien om A tom er og Molekuler, som nu leder Kemikerne med næ sten samme Sikkerhed som N ew ton s Gravitationslære A stronom erne. H vad Lavoisiers Opdagelser var for Kemien, blev Galvanis Op* dagelse af Berøringselektriciteten for samtlige fysiske Videnska* ber; m en m edens Lavoisier væ sentligt berigede vor Kendskab til Materien, førte Galvani os til Kendskab om indtil da ukendte Yt* ringsformer af Naturkræ fterne, og medens Lavoisiers Opdagelser nærmest var R esu lta tet af skarp Tænkning og stort Undersøgel* sestalent, bærer Galvanis fundamentale Opdagelser i hø jeste Grad T ilfæ ld ighedens Præg. Næppe vilde nogen Tænker have kunnet udfinde, hvad T ilfæ ldet her spillede V idenskaben i Hænde; ved et T ilfæ lde opdagede han i E lektricitetens Indflydelse paa. Nerve* virksomheden et overordentligt følsom t Middel til at paavise svage