DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

216

D E N P O L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T

Idet jeg tager O rdet paa. denne Festdag, som skal indv ie den mægtige Bygning, i hvilken v i befinder os, til et frem tid igt H jem for D en po ly tekn isk e Læreanstalt, til et A rn e sted for Landets h ø je ste v id en skab eligdekn iske U ndervisn ing , føler jeg en Trang til at udtale en Tak til alle, som har m edv irket v ed denne Bygnings Fremkom st; først og fremm est til Landets Konge, dets Regering og lovg ivende Faktorer, ved hvis Samvirken det store Beløb, som dette Foretagendes G ennem førelse har krævet, er stillet til Raa* dighed; men dernæst ogsaa til den hele Række af Mænd, fra Bygi m esteren til A rbejderen , hvis Tankers Snille og Hænders Gerning har skabt denne Bygning m ed dens m angfold ige Enkeltheder; gid deres A rb e jd e maa b live bedøm t m ed lige saa stor Hensynsfuld* hed, som det har været om fa ttet m ed Kærlighed og Interesse. M ed det nye H jem begynder e t ny t A fsn it af Læreanstaltens H istorie, og det er derfor naturligt, at m in Tanke i Dag væ sen tligt kommer til at dvæle v ed den Aarrække, som Læreanstalten alt har gennem levet. I lange Tider har denne In stitu tion m aa ttet arbejde under ugunstige Forhold, som dels i B egyndelsen , dels vedvarende har hæmmet dens V irksomhed . D a Kong Frederik V I ved a llerhøjeste R eskrip t af 27. Januar 1829 stifted e D en po ly tekn isk e Læreanstalt, var det en i økono* m isk H en seend e yd erst tarvelig Periode, saa at der endog maatte føres lange Forhandlinger om en nødvend ig Forøgelse af Lærean* sta ltens tarvelige Budget med nogle faa Hundrede Kroner. Ogsaa frembød det i B egyndelsen V an skeligh ed at faa passende Lærere for denne n y e Undervisn ing, og det var først, efterhaanden som Læreanstaltens egne Elever kunde optræde som Lærere v ed denne, at den gik en lysere Frem tid i Møde. Men trykk et var Undervis* n ingen endnu stedse, fordi Landets Skoler i R eglen ikke formaa* ede at give dens Elever den fornødne m atem atiske Fordannelse til at kunne følge den højere Undervisn ing ved Læreanstalten; der maatte derfor først ved dens egen V irk som hed skabes et Lærer* personale for Landets Skoler med tilstrækkelig m a tem a tisk og na* turvidenskabelig Dannelse, og dette b lev en m edvirkende Aarsag til, at Læreanstaltens Undervisn ing i en længere Aarrække fik et mere teoretisk Præg end ønskeligt for en tekn isk Undervisnings* anstalt. Men Maalet b lev naaet, og gennemgaar man Skolernes H istorie, vil man finde, at et stort A n ta l Lærere i M atem atik og Naturviden* skab, saavel v ed U n iv ersite tet og de lærde Skoler, som v ed mange