DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

187

U N D E R C. V . H O L T E N

men en paa K assen er uundgaaelig. V ed en saadan fuldt ud men? neskelig Optræden — og det havde H o lten i en sjelden Grad — vandt han D r e n g e n e .------------- 1847 an sa ttes han for nogle Aar som D ocen t i Matematik ved Læreanstalten, id e t de Polytekn ikere, som aspirerede til Eksamen i anvendt Naturvidenskab , havde andraget om at faa en Ikke* Specialist til Lærer i Matematik; ikke destom indre bragte denne A n sæ tte lse M agister A do lph Steen, der fø lte sig forbigaaet, i Har* nisk og fremkaldte nogle heftige Angreb fra dennes Side paa Am sta ltens B estyrelse. 1849 b lev H olten ansat som Lektor i Fysik ved U n iv ersite tet; da det den Gang var nødvendigt, at en Uni* versitetslærer var Student, havde han først maattet underkaste sig en »ekstraordinær Præliminæreksamen«; skønt denne kaldtes en K akkelovnseksam en , læ ste H o lten dog til den med stor Samvittig* hedsfu ldhed og lærte i den Periode et ret anseligt Kvantum Latin, som han bevarede og op friskede senere, saa at han var ikke saa lidt »stiv i Latinen«. A aret efter b lev han besk ikket til at holde Forelæsninger i matem atisk Fysik ved Læreanstalten, og efter Ør* steds D ød b lev han 1852 Professor; fra 1850 til 1857 var han tillige Lærer v ed den m ilitære H ø jsko le og b lev 1857 ansat som Lærer i Fysik v ed Læreanstalten og indtraadte i dennes B estyrelse. Efter Hummels D ø d 1872 bek lædte han i 11 Aar Posten som Læreanstal* tens D irektør. H o lten var — her tales der naturligvis om hans Ungdoms* og Manddomsaar — en overordentlig begavet Taler; det er nævnt, at han var et skarpt H oved , der forstod at skelne mellem væ sen tligt eller uvæ sen tligt, at op fa tte en Sag hurtigt og klart, gennem tænke den med log isk Skarpsindighed og gengive den for andre i et klart og flydende Sprog; denne Gave havde han som faa andre, og der er ikke mange Un iversitetslæ rere, der har fængslet deres Tilhørere saaledes som han. Naar den unge Lektor, senere Professor, traadte frem for sit Aud itorium og tog fat med veltalende Ord, et vin* dende Smil og lid t Skelmeri i Øjnene, skal der have været noget ejendomm elig t bedaarende, noget æ stetisk skønt ved dette Syn. D e van skelig ste T ing lagde han til R ette med sikker, yn ig Haand, han var en fortræffelig Fører gennem de matematiske La* byrinter og eksperim enterede med fuldendt App lomb , der er neppe nogen , der har formaaet mere elegant og klart at bes rive et Apparat eller forklare et Eksperiment. Trods alle sine Kund* skaber var H o lten nem lig i Besiddelse af en velgørende Umiddel* barhed. U nder et af sine Fotografier har han en Gang s "revet.