DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

180

D E N P O L Y T E K N I S K E L Æ R E A N S T A L T

Som baned’ V e j og sprængte Baand Og gravede i Muldet, T il de med en Aladdins Haand Drog frem for Lyset Guldet! V e l er vort Land en liden Plet, Og mindre kan det blive — Dog tør dets Navn med fuldgod Ret V i blandt de bedste skrive: Paa Tycho stolt vi pege kan Og Rømers lyse Sejre! Og dem ved Siden nævnes han, Hvis Mindefest vi fejre. Hist henne i den gamle Gaard, hvor stille om han vandred’, T illive vakt paany han staar, Saa smuk, saa uforandret, Lyslevende, som der han gik: Lavstammet, ja, og liden — Og dog saa stor — og med et Blik, Der straaled’ V id og Viden. Der staar han nu, saa mildt og kjækt! For Videnskabens Tempel En Vagt, og for den unge Slægt E t lysende Eksempel! Ja, bøj Dit Hoved, unge Mand! Men løft dog frit Din Pande, Og søg med ærlig Hu, som han, Det Gode, Skønne, Sande!

E n af D a tid en s po ly tekn iske D ig tere, Cand . po ly t. F rede rik Buhi (den senere D riftsb e s ty re r for Maglemølle Pap irfab rik ) havde ved denne Lejlighed sk reve t en V ise, som giver e t god t Billede af den gamle Læ rean sta lt:

Min Ven, hvorfor staar Du og græder? Dør’n op! gaa paa Anstalten ind! Du træder paa hellige Steder — Men gør det med frejdigt Sind! Thi møntes blot Guldet, Du finder

I Samliv med Gammel og Ung, Da har Du en Skat, som er tung A f Kundskab og Minder!