DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

176

D E N P O L Y T E K N I S K E L Æ R E A N S T A L T

Selv om Læ rean sta lten i Løbet af de næ ste 50 A a r to G ange skulde faa sto re nye Bygninger, kunde m an m ed fu ld R e t ved 100*Aars Jub ilæ e t gen tage e th v e rt af han s O rd . T ekn ik en s U dv ik ling skulde blive saa sto r, a t d e t selvfølgelig a ltid fo r e t lille Land m a a tte blive van skelig t a t ho lde sin tekn iske Læ re an sta lt p aa H ø jd e m ed Ti* dens K rav . M an øn skede a t f ej re Jub ilæ e t m ed en festlig Samm enkom st m ed Sang og T a ler; m en S ta ten vilde in te t bevilge hertil. Dog blev de t m u lig t ved frivillige Bidrag fra tid ligere og nuvæ rende Elever, og de rv ed a t K on sisto rium velvillig stillede U n iv e rs ite te ts Solenni* te ts s a l til Raad ighed , a t afho lde en saadan Fest, som Hs. M. Kon* gen og H s. kgl. H. K ronp rin sen beæ rede m ed de res Næ rvæ relse. Fe sten a fho ld tes 27. J anu a r 1879 Kl. 12; der blev sunget en Kan* ta te af Ploug af S tud en te r og Læ rean sta lten s E lever, og Direk* tø re n ho ld t en Tale.

Mel. af P. Heise. Hvor stod A lt dog langt tilbage Her for femti Aar! Sneen hang paa alle Tage, Intet Tegn til Vaar; Bjælden klang, og Valsen svinged; Men at Nytaarsklokken ringed, Hørte kun med Haab og Glæde Aandens Blænkerkjæde. Videnskaben sad og ruged Paa sit vundne Guld, Og dens Bord blev ikkun duget For et stemplet Kuld; A t den Livets Vækst skal nære, Sjæ l i Haandens Gerning være, Og Kulturens V e je bane — Faa endnu kun ane. Udenfor staar Idrætsmanden I sin stængte Baas, Lyttende, om nogen Anden Lirked ved dens Laas; Men om Kappestrid med Tiden Ikke kræver V id og Viden Og til Hjælp Naturens Kræfter — Spørge Faa kun efter.