DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

175

U N D E R C . V . H O L T E N

frem sæ tte r i sin »L y k k en e r« . H an va r selv som Eksam inand kom* men ind p a a Læ rean sta lten 1874, m en forlod den k o rt inden han skulde væ re K and ida t. I »L yk k en e r« er H ovedpe rsonen Per Side* nius en ung Po ly tekn iker, der besk river T egnestuerne som »en Samling m ø rke og triste , af Tobak og Sm ø rrebrødslug t gennem* træ ng te Rum , hvo r en Del unge M ennesker stod bø je t over smaa pap irbek læ d te Borde, m ens and re sad med lange Piber og læ ste i Ko lleg iehefter eller i Smug spillede K o r t . « »Fra alle Sider modtog Per den Belæring, a t en duelig Ingeniør slet ikke (i hv e rt Fald ikke længer) v a r en saadan stolt, verdensom flakkende Even* ty rhe lt, som h an havde foregøglet sig, men b lo t et alm indeligt Kon* to rm enneske, en sam v ittighedsfu ld Regnemaskine, e t levende Ta* belvæ rk læ nk e t til e t T egneb ræ d t. De allerfleste af hans Med* stude rende — og n e top de af dem, der baade af Læ rerne og de and re E lever ansaas fo r de m est lovende — drøm te da ogsaa b lo t om engang i T iden a t opnaa en eller anden fast betrygget, om end nok saa be sk ed en Embedsstilling, der tillod dem a t in d re tte sig det hyggeligt som Fam iliefædre m ed en lille H u sstand i et lille Hus m ed en lille H ave for engang e fter fy rre tyve A a rs tro Tjene* ste a t afgaa m ed en lille Pension og et lille Udmæ rkelsestegn eller en Ju s tits ra ad tite l.«14 U nd e r de fo rtv iv lede Lokaleforho ld kom det T idspunk t, da Læ rean sta lten sku lde fe jre sit 50*Aars Jubilæum, og da A do lph Steen ved denne Lejlighed skrev Læ reanstaltens H istorie, slu tter han d e rfo r denne m ed følgende O rd :15 »Da M in isteriet h id til ikke har k u n n e t faa R igsdagens T ilslutning til et Lovforslag om et bedre og s tø rre Lokale, m aa Læ rean sta lten fremdeles h jæ lpe sig, som den kan. D e t h a r væ re t dens Skæbne fra dens Stiftelse mange A a r igennem i and re og vigtige H enseender. D en ha r m ed Resignation gennemgaaet sin Barndom s tunge A a r uden a t sæ tte noget til af det M od og den Ihæ rd ighed , som faar de t fattige Barn med vaag* nende B ev idsthed om sine gode Anlæg til a t stræbe u fo rtrød en t fremad. D ens Bestræbelser ha r vunde t A nerkendelse og H jæ lp , saa a t den e fte rh a and en ha r faae t sin væ sen tligste og nødvendig* ste T rang a fh ju lpen . D en vil fremdeles vide a t kæmpe sig frem i det snev re og uheldige H jem , den har, saa vil T iden til a t skaffe den o rd en tlig t Hus vel komme. Og Kampen vil have sty rk e t den yderligere.« Steen levede 7 A a r e fte r Jubilæet; men han skulde dog ikke opnaa a t se den nye Bygning, end ikke Loven om den vedtaget. 14 H enrik Pontoppidan. Lykke*Per. 2den Udg. Kbhvn. 1905. I. S. 57 8. 15 A dolph Steen. Den polytekniske Læ reanstalt 1829 1879. Kbhvn. 1879. S. 73.