DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

156

D E N P O L Y T E K N I S K E L Æ R E A N S T A L T

der ikke, kunde de t hele væ re ødelagt, uden a t han endog va r ble? ven u n d e rre tte t om Ildeb randen . Sam lingerne besøg tes af unge S tude rende , dels for a t anstille e t eller and e t Forsøg eller gøre sig b ek end te m ed In strum en te r; m en d e t v a r k la rt, a t de t ved saa? danne Besøg va r af V ig tighed , a t der va r e t kynd ig t T ilsyn , som K a rlen ikke kunde p ræ ste re og B e sty re ren kun, n a a r h an h v e rt Øje? b lik kunde komme tilstede, de t vil sige, n a a r h an boede der. V a r der noget, som ønskedes ud laan t, va r det dog ønskelig t, a t den an? svarshavende B e sty re r kunde afgøre, hvo rv id t U d la a n e t kund e ske, da de t kun v a r ham , der v idste, hvad der i den næ vn te F rem tid skulde b en y tte s til U nde rv isn ing eller i Gang væ rend e Undersø? gelser. A t lade A s s isten ten have Bolig ved Sam lingen vilde vel som o fte s t væ re bed re end a t b e tro den til K arlen ; m en da A s s isten ten jævnlig v a r ung og uerfa ren , va r de t dog lan g tfra be tryggende. De selv samme G runde, der ta lte for a t lade B e sty re rn e bo ved Sam lingerne, fo rd rede ogsaa og m aaske endnu stæ rk e re , a t Inspek? tø re n m aa tte bo p aa Læ rean sta lten for a t kunne fø re T ilsyn med B e tjen tene , m ed de unge S tuderende og m ed de t hele k o s tb a re In? v en ta rium . D e r va r d e rnæ st en ganske anden A r t af G rund e , som ta lte for, a t B e sty re ren bu rde have Bolig ved den af ham b e sty red e Samling (eller Labo rato rium ), nemlig af H en syn til d e t U d b y tte for V id en sk ab en og Underv isn ingen , som Sam lingen kund e bringes til a t give. D e ek sperim en tale Frem gangsm aader v a r af m ege t for? skellig A rt. U nd e rtid en kunde m an opnaa et R e su lta t ved a t stille A p p a ra te t samm en og derpaa anstille e t Forsøg, fo re tage en Modi? fikation, a tte r anstille e t Forsøg og saaledes blive ved, og i saa? danne Tilfæ lde va r d e t ganske v ist ligegyldigt, om m an boede paa S ted e t eller ej. Men i mange Tilfæ lde s tra k te Fo rsøget sig over et længere T idsrum , A p p a ra te t vedb lev a t væ re i V irk som h ed , og der fo rd redes kun en Iag ttagelse en Gang imellem und e r saa forskel? lige (eller saa en sa rtede ) Fo rho ld som muligt, sam t T ilsyn med, at V irk som heden fo rts a tte s u fo rs ty rre t. O fte m a a tte m an for a t an? stille et b rugb a rt Forsøg oppeb ie en eller anden Om stæ nd ighed , f. Eks. en U d jevn ing af V arm eg raden , e t v ist L u fttryk , T ilendebrin? gelsen af en vis O pe ra tion , som tog T id ; m an kund e væ re n ø d t til a t ven te, til Solen v iste sig, eller til N a tte n s S tilhed v a r in d tra a d t o. s. v. Boede m an da, om end ikke meget fje rn t, dog i A fs ta n d fra d e t Sted, hvo r Fo rsøget anstilledes, kunde m an p aa mange M aade r blive fo rh ind re t i a t b en y tte det re tte T id spunk t, og man fristed e s kun lide t til a t forsøge derpaa, da det re tte T id sp u n k t for Fo retagelsen maaske, naa r han kom tilstede, endnu længe kunde