DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

155

U N D E R C . V . H O L T E N

rø rte s, havde h an fo rm en tlig fo reg rebet Sagen, id e t denne Del af Spø rgsm aalet endnu ikke fo relaa til Afgørelse. Talen v a r for Ti? den om E rhv e rv e lsen af en G rund til O p fø relsen af en ny polytek? n isk Læ rean sta lt, der kunde væ re rummelig nok til i en længere F rem tid ikke a t behøve væsentlig Udv idelse; m en Komm issionen havde dog hele T id en h a ft for Ø je, a t G runden ikke m a a tte be? regnes saa k n ap t, a t frem tid ige Udv idelser blev umulige. G ik m an

ud h e rfra , vilde Spørgsm aalet om Boligerne kun faa en fo rsv indende Betydn ing med H en syn til G rund en s S tø rreb se, og d e t v a r fo rm en tlig fø rst paa e t senere Stadium , a t d e tte Spørgsm aal b lev a t a b gøre. Komm issionens F lertal havde heller ikke ind lad t sig p aa en Begrundelse af Em? bedsbo ligernes Gavnlighed, og de t va r kun K væ sto rs Vo tum , der frem k a ld te en saadan. D e G runde , de r havde be? væget B e sty re lsen til a t ud? tale Ø n sk e t om saadanne Em? bedsboliger, laa m aaske noget fje rn t fra K væ sto rs Betragt? ning, skøn t h an jo e rk end te Ø nskeligheden ; m en G ru n .

ørsteds Elektromagnet.

dene v a r dog v istnok saa gode, a t m an ikke bu rde m istvivle om a t opnaa den nødven? dige Bevilling i d e tte Ø jemed . For det Fø rste m aa tte de t na? turligvis væ re mag tpaaliggende for Staten, a t saa ko stb a re Ind? retn inger, som de he r om talte, bevaredes saa god t som muligt, men d e tte kund e kun ske, naa r de var under e t stad ig t og kynd ig t T ilsyn, hv ilk e t ikke opnaaedes, naa r T ilsyne t den stø rste Del af D agen v a r ov e rlad t til en Karl, som, hvo r dygtig han ogsaa kunde være, dog ikke kunde gøre Fy ldest i alle forekommende Tilfælde, da h an m ang lede Indsig t i de forskellige G en standes Væ rd i og Be? tydn ing . I T ilfæ lde af Ildeb rand kunde Bestyreren , n aa r han boede paa S tedet, sørge for, a t fø rst og fremm est de t blev redde t, som det vilde væ re vanskeligst, om ikke umuligt, a t e rs ta tte , ligesom ogsaa a t de m e st b rand fa rlige G en stande fø rst blev fje rn e t, boede han