DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

U N D E R C . G . H U M M E L

141

sen havde op tag e t C ivil?Ingeniørvæsenet som Undervisningsgen? stand . D e tte lykkede s fø rst e fte r en svær Kamp i E fte raa re t 1857, og Janu a r 1861 d im itte red e s den fø rste K and idat. Ialt er nu dimit? te re t 26, der alle er dygtige unge Mænd. D en unde rsøgende V idenskab har, e fter Læ reansta ltens sto re M ester, Ø rs ted s Forb illede væ re t dens Hovedform aal. D en ha r k a s te t F rug te r af sig ved de t A rbe jde , som er g jo rt af V idenskabs? mænd, T ekn ik e re og Fab rikan ter. [Her indeho lde r M anu sk rip te t kun

nogle ganske løse N o titse r, saa a t m an kan se, a t der skulde nævnes en Række Eksempler, bl. a. Coldings Undersø? gelser angaaende paa Basis af Var? meudv ik lingen ved G n idn ing ]. En sto r Mængde af Læ rean sta lten s Elever b lev Læ rere. N a tu rk ræ fte rn e s U fo rgængelighed

Den po ly tekn isk e Læ rean sta lt ha r afgivet Lærere til forskellige H ø jsko le r og en Mængde lavere U nde rv isn ingsansta lter, og de fo rp lan te r den ek sak te V idenskab til Fo lket i de t hele. Sammen?

ligner vi T ilstand en før og nu, saa er den stor. [Her h a r igen væ re t an fø rt nogle Eksempler].

P o ly tekn ik e ren h a r ikke U dsig t til Embeder; de t er kun ved sin Dygtighed, h an k an skaffe sig en Livsstilling. Men dog h a r det v ist sig, a t h an opoffrer a lt for sit Fædreland. Mange Mænd, der har h ø r t til vo r K reds, er i T idens Løb døde; men en Del af dem er faldne for Fæ d re lande t, da det va r i Fare. Lad os ønske Læ reansta lten , a t den gode A and , der h id til har h e rske t ved den, stad ig m aa vedligeholdes! Adskillige vigtige nye Fag va r tagne op ved Underv isn ingen ; men fo røv rig t v a r de økonom iske Forho ld e fte r den ulykkelige Krig saaledes, a t m an m ere tæ nk te paa Indsk rænkn inger end paa Udvi?