DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

11

I N D L E D N I N G

lig n e n d e S k o le fo r A r t ille r ie t , o g 17 9 4 o p r e tte d e s É c o le p o ly te ch ? n iq u e som en fæ lle s F o r s k o le til d is s e og n o g le a n d re S k o le r .4 Der findes en god Skildring af École polytechnique og École des ponts et chaussées fra et Besøg, som den preussiske Vandbygningsdirektør for ØstdPreussen og Litthauen F. I. E. Schulz aflagde her 1803.5 Han skriver: Lige saa interessante som de arkitektoniske og hydrotekniske Værker er i Frankrig, er de Læreanstalter for Hydroteknikere, hvori Byg* mestrene af disse Værker bliver uddannede. Jeg regner det derfor blandt mit Livs lykkelige Oplevelser, at jeg under mit Ophold i Paris fik Lov til at studere ved disse Læreanstalter. Takket være mine gode Introduktioner gennem Oberst von Zach i Gotha og en Afhandling: »De Spirali Logarithmica«, som jeg havde faaet trykt for flere Aar siden, og som jeg overrakte en af de ledende Ingeniører, fik jeg fri Adgang til Læreanstalterne. Navnlig fortjener den fælles Forberedelsesskole for alle offentlige Arbejder, hvortil der kræves Kendskab til Matematik og Fysik, den saakaldte École polytechnique, at kendes nærmere, selv om dens Oprettelse, der skyldes den store de la Place, er kendt nok. Den optager Elever i Alderen fra 15 til 26 Aar, idet man ikke har villet ude? lukke dem, der har tjen t i Hæren fra deres 21. til deres 26. Aar. Der findes 300 Elever, som alle faar fri Undervisning, men ellers intet, og da Elevantallet er begrænset, bliver der, naar der skal optages nye Elever, holdt offentlige Eksaminer rundt i Departementerne af udsendte Professorer, og kun de dygtigste bliver optagne, idet man foruden Kund? skaber i Fransk forlanger Kendskab til Aritmetik, Algebra, Trigonometri, Geometri og Begyndelsesgrundene i Statik. Undervisningen omfatter navnlig Matematik og Fysik, og blandt Læ? rerne findes Lagrange, Prony og Guyton?Morveau. Eleverne er delt i to Klasser, og Undervisningen i hver Klasse varer et Aar; hvert Aar begynder et nyt Undervisningskursus. Oprykningen fra første Klasse til anden Klasse og fra anden Klasse til et højere Akademi afhænger kun af Udfaldet af Eksamen og ikke af den Tid, Eleven har tilbragt paa Skolen, og den Elev, som har været to Aar i en Klasse uden at kunne bestaa Eksamen, maa forlade Skolen. I første Klasse undervises der i Matematik og Geometri, Statik og Mekanik, Deskriptiv Geometri, Kemi, Fysik og Tegning; i anden Klasse undervises der i Højere Matematik, Mekanik, Stereometri, Fysik, Teg? ning, Arkitektur, Fortifikation, Mineralogi, Offentlige Arbejder (travaux publiques), Teknisk Kemi og Kemiske Øvelser. (Derpaa følger en nøjere Gennemgang af Fordringerne i alle disse Fag). Undervisningen i Tegning har blot det Formaal at give Eleverne et rigtigt Øjemaal og den Færdighed i Tegning, som kan være dem til Nytte senere i Livet, hvorfor den navnlig indskrænkes til Tegning af forskellige Dele af det menneskelige Legeme. Tegnesalen er forsynet med Ovenlys; men de fleste Tegneøvelser finder Sted om Aftenen efter Gibs?Modeller. Tre Gange om Aaret skal der udarbejdes Prøvetegninger, som skal gøres færdige paa en bestemt Tid, for at tvinge Eleverne til 4 Ingeniøren. 1903. 12. Aarg. S. 50 ff. B F. I. E. Schulz. Versuch einiger Beiträge zur Hydraulischen Architektur. Königsberg. 1808. S. 44—57.