DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

121

U N D E R J . G . F O R C H H A M M E R

ikkun af m eget faa er b e n y tte t i sin Helhed, og en af de S tuderende, som tid ligere havde b e stem t sig til a t und e rk a ste sig Eksamen, senere h a r opg ivet denne Beslutning. Im id le rtid kan Besty relsen ikkun ønske a t væ re u d ru s te t m ed behørig A u to rite t for a t afho lde en saadan Eksamen, men m ed H en syn til Bekendt* gøreisen, d a an tage r vi, a t e t Opslag i D en po ly tekn iske Lære* an s ta lts Bygning, hvo ri Besty relsen bekend tgø r, a t de af de Stude* rende, der øn ske r a t und e rk a s te sig en Eksamensprøve, kan melde sig hos Bestyrelsen , vil væ re fu ldkommen tilstrækkelig.« P aa G ru n d af de svævende Forhand linger om Reform af hele Læ rean sta lten b lev der ikke ind fø rt nogen fa st Eksam en for Land* mænd ; m en i H enho ld til § 64 i det p rov iso riske Reg lem en t blev der a fho ld t en Eksam en som en p a rtiel Eksam en fø rste Gang 1856 og de rp aa i de to paafølgende A ar, id e t der blev givet 2 K a rak te re r i Fysik, 5 i Kemi, 1 i hv e rt af Fagene Botanik, Jo rdbund slæ re og Tegning og endelig 8 i de forskellige Dele af Agerdy rkn ingslæ ren . D er v a r kun 5 af de mange Deltagere i Kursuset, der aflagde Prø* ven, nemlig N . P. J. Buus i 1856, J. C. la Cour, N . Jø rgensen og V. J. Møller i 1857 og P. B. Feilberg 1858. Jø rgensen døde k o rt e fte r Eksamen , m edens Buus blev Besty rer for H ovede jerne af den u d tø rred e Del af S jørring Sø i Thy, la Cour blev F o rstand e r for L andb rugssko len i Lyngby, Møller blev G a a rd e je r ved V e jle og Feilberg G od sin sp ek tø r paa Næ sbyho lm i Skaane, saa Lære* an s ta lten k an m ed T ilfredshed se tilbage paa den Ind sa ts, den i sin T id g jo rde for de t danske Landbrug, gennem Skolen i Lyngby er dens U nde rv isn ing b leven sp red t v id t ru n d t i Landet. D a den kgl. V e te rinæ r og Landbohø jsko le tra a d te i V irk som hed i E fte ra a re t 1858, blev P ro fesso r B. S. Jø rgensen Læ rer ved den, og han s U nde rv isn ing hø rte da ganske na tu rlig t op ved Læreanstal* ten . I Fo lke tinget blev i den An ledn ing af U dva lge t angaaende F inan tsloven for 1859—60 henstille t til M in isteriet, om ikke den m id lertid ige Underv isn ing i Landøkonom i kunde ophø re 31. M a rts 1859, da L andbohø jsko len til den T id vilde have væ re t i Virksom* hed i over e t h a lv t A a r.16 M ed 5 0 e rn e kom der en stæ rk Udvikling i København , som stil* lede sto re K rav til Ingen iørerne. Denne Udvikling sky ld tes fø rst M ilitæ re ts nye P laner om a t lægge en Række frem skud te Fo rte r •uden om Fo rstæ d e rn e og beholde den gamle V o ld som en ind re Linje; m en de rved vilde D em a rk a tion ste rræ n e t uden fo r Søerne m iste sin Betydning, og da Rigsdagen samm en traad te i E fte raa re t 16 Folketingstidende 10. Aarg. 1858. Tillæg B. Spalte 79. N r. 28.