DenKroniskeBolignød

være at give en forbedret forståelse a f spekulanten som natur­ fænomen og socialt væsen. Som det vil fremgå a f det følgende, er dette lettere sagt end gjort. Spekulanten er, som fremhævet før og som billedet viser, et tilknappet og utilgængeligt væsen, der ligesom Frelsens hær helst arbejder i det skjulte. Forskellen er blot den, at hvor hæren søger at lindre nøden, prøver speku­ lanten at udnytte den. Det ligger næsten i sagens natur, at det må være sådan i et dualistisk1 samfund som det danske, hvis der skal være balance i tingene. Meget avisskriveri kunne tyde på, at vi kun skal have foragt og had tilovers for spekulanten, men en sådan holdning er na­ turligvis det dårligst tænkelige udgangspunkt, hvis vi v il studere boligspekulanten som socialt væsen. Snarere skal vi forsøge at se ham i hans rolle i samfundet: som en brik i samfundsmønstret, en funktionær i det økonomiske system eller måske blot et ynk­ værdigt medmenneske, der a f omstændighederne og medfødte evner er gjort til en usømmelig person. I sentimentale stunder kan v i se en tragisk skikkelse i boligspekulanten, et offer for samfundssystemets fristelser og sine egne drifter. Som en dansk boligspekulant sagde i 1970: »De burde meget hellere kalde dem, der laver lovene for boligspekulanter end mig. Je g har intet gjort som loven ikke tillader.« Amerikaneren A l Capone har været inde på de samme tanker, han siger: » Je g er forretningsmand, intet andet. Je g kan ikke lave om på forholdene, jeg imødekom­ mer dem, det er det hele.« Skal v i tilegne os en dybere forståelse a f boligspekulantens natur, må vi fjerne enhver forhåndsindstilling og angribe pro­ blemerne med de sædvanlige videnskabelige metoder. Kun gen­ nem omhyggelig indsamling a f oplysninger, analyser, sammen­ lignende undersøgelser, opstilling a f hypoteser, forsøgsmodeller o. s. v. når vi frem til en sand forståelse a f fænomenerne. Ved at studere boligspekulationens store navne kan vi hente viden om disse personers formueforhold, slægtsforhold, privatliv, deres gode og mindre gode »forbindelser«, deres tilhørsforhold til foreninger og selskaber, deres bagmænd og håndlangere og 1 Dualisme: en lære som hævder to modsatte uforenelige principper, f. eks. so­ cialkapitalisme. 96