DenKroniskeBolignød

vil den effektive rente for kredit- og hypoteklån nærme sig dette tal, men giver disse lån kun 5 % , vil långiveren hente de andre 5 % ved at tilbyde lånet til en lavere kurs. Et kurstab på f. eks. 20 % vil betyde en tilsvarende fordyrelse af byggeriet. Måske bliver huslejen derved så høj, at kun et fåtal kan betale den. For at lejlighederne nu ikke skal stå tomme i en tid med bolignød, må der derfor ydes huslejetilskud, billige lån o. 1. til de mindre- bemidlede. Da disse ydelser dækkes af det offentlige, er vi nået til det sidste led i årsagskæden: en skattestigning. Fra 187 5 til 1 8 9 5 var landet inde i en nedgangsperiode, som blev efterfulgt af en opgangsperiode, der fortsatte til 1 9 0 7 . Det lave renteniveau i forbindelse med den almindelige velstands­ stigning skabte en vældig byggelyst, specielt i København. De nybyggede huse kunne dårligt udlejes, og slet ikke til den hus­ leje, som der ved finansieringen havde været regnet med. En oversigt over ledige lejligheder i perioden 1 9 0 1 -1 9 0 5 ser så­ ledes ud: 1 9 0 1 : 3 0 0 0 ledige lejligheder 1 9 0 2 : 4 5 0 0 » » 1 9 0 3 : 6 7 0 0 » » 1 9 0 4 : 9 0 0 0 » » 1 9 0 5 : 1 0 3 0 0 » » I 1 9 0 5 repræsenterede de ledige lejligheder et lejetab på ca. 3,5 millioner kr., svarende til en kapitaliseret bygningsværdi på ca. 5 0 millioner, som altså forretningsmæssigt var en død ka­ pital. I 190 5 skriver vekselmægler P. Severinsen i Grundejer-bladet om samtidens »byggeraseri« i sin artikel: »Hvormeget bør der ydes i Kreditforeningslaan?«: »Da mange a f disse »Bygherrer« imidlertid knapt har ejet saa mange Penge, som der er nødvendige til den Stempelafgift, de behørige Dokumenter fordrede, er Tabet overgaaet paa andre, Haandværkere og Leverandører. ... I de seneste Aar er der fore- gaaet og foregaar en Forskydning af Beboelsesforholdene, der har muliggjort Begyndelsen af Byggeraseriet, der saa er fortsat 89