DenKroniskeBolignød

Det har været hævdet, at grunden til den tætte bebyggelse var den ganske enkle, at hovedparten af befolkningen måtte færdes til fods og ville få for langt til arbejdspladserne inden for voldene, hvis byggeriet fik lov til at brede sig over et større om­ råde. Denne påstand modbevises imidlertid af erfaringerne fra London, hvor den lave rækkehusbebyggelse allerede på den tid var almindelig. I øvrigt var folk vant til at bevæge sig til fods, for som dr. Hornemann skriver i 1874: »Afstanden fra Arbejds­ stederne synes hidtil ikke at spille nogen Rolle, da de fjerneste Boliger er lige saa søgte som de nærmere.«* I den forbindelse må det også nævnes, at Hornemann allerede i 1860’erne agiterede for indførelse af offentlige transportmidler på grundlag af de erfaringer, der var gjort i London. Som eksempel på de lange afstande, den tids mennesker over­ vandt til fods, kan nævnes fiskerkonernes vandring mellem Skovshoved og Gammel Strand (2 X 10 km). Mon ikke teorien omde dårlige trafikmidlers ansvar for slumbebyggelsens opståen er konstrueret af folk fra overklassen, som kun færdedes til fods, når de gik tur på Volden eller Strøget. Man bliver vist nødt til at fastslå, at de københavnske bygge­ love frem til 1939 bærer hovedansvaret for al den slumbebyg­ gelse, der opstod i denne periode, og at de ansvarlige for disse loves udformning og administration handlede imod bedre viden­ de, idet samtidens kritik, fremført af tidens mest fremragende læger, var stærkt underbygget af saglige og videnskabelige un­ dersøgelser, der påviste boligforholdenes indflydelse på krimi­ naliteten, sygeligheden og dødeligheden. At der i denne lange periode overhovedet blev bygget menneskeværdige boliger, skyl­ des udelukkende nogle få meget aktive og humant indstillede samfundsborgere, som hjalp den vågne del af arbejderklassen med oprettelse af boligforeninger, der skaffede en stor del af de ubemidlede sunde og billige boliger. I 9. afsnit vil jeg komme nærmere ind på dette tidlige sociale boligbyggeri, der i sidste halvdel af 1800-tallet trods alt udgjorde ca. 10 % af alt byggeriet. Efter vedtagelsen af den sidste københavnske slumbyggelov i 1889 voksede kritikken af spekulationsbyggeriet, og flere og flere 73