DenKroniskeBolignød

21. november 1871 Bygningslov for Staden Kjøbenhavn. 17. april 1875

Tillæg til Bygningslov af 21. november 1871. Københavns Byggelov. (Med mange tillæg gældende indtil 1939).*

12. april 1889

I alle disse love fik både grund- og byggespekulanten et glim­ rende redskab, og udnyttede han lovene fuldt ud, kunne han ikke undgå at bygge huse, der fra begyndelsen var slum. For folk med den rette indstilling blev samfundets bygningsbestemmelser en opfordring til byggespekulation og en vejledning for bygge­ røvere. Byggelovgivningen blev ligesom bolignøden et samfunds­ skabt gode for spekulanten. De næste halvtreds års spekulationsbyggeri skulle vise, at det var sundhedsfarligt at overlade boligbyggeriet til det private initiativ uden meget strenge bygningsregler, udformet efter hy­ giejniske principper. I denne periode blev efterhånden 90 °/o af den københavnske befolkning prisgivet en meget lille kreds af grundejere og spekulanter, som ikke alene forstod at udnytte stadens slumbyggelove til sidste kvadratalen, men meget ofte søgte og opnåede dispensation fra disse bygningslove. Liberalis­ mens frihedsidealer havde gjort byggelovgivningen sundheds­ farlig. Næsten alle fortidens bygningsregler overførtes uden ændrin­ ger til den første egentlige bygningslov for København, »Byg­ ningsloven for Staden Kjøbenhavn og dens Forstæder af 17 .marts 1856«, der trådte i kraft 1857. Denne lov manglede fuldstændig regler for et lavt og åbent byggeri, som f. eks. det, der kendes i Nyboders rækkehuse og efter 1853 i »Lægeforeningens boliger« på Østerbro. Bygningsloven af 1871 betød heller ikke nogen forbedring, tværtimod gav man i denne lov tilladelse til indretning af kæl­ derboliger, som havde været forbudt siden 1865. Dette skete trods ansete lægers påvisning af, at sådanne boliger var de vær­ ste arnesteder for kirtelsygdomme, engelsk syge, anæmi, ledde- betændelse, den brightske syge o. s. v. I stedet begyndte man at opføre kysthospitaler, hvor man ville forsøge at helbrede disse samfundsskabte sygdomme. 72