DenKroniskeBolignød

ning fra samfundet af alle samfundsskabte værdier som er på private hænder (desværre var det ikke disse grådige »private« hænder de konservative senere på året brugte på deres propa­ gandaplakat mod jordlovene). Efter henvendelsen fra den almægtige grundejerorganisation, som blev stærkt støttet af de konservative partier, var folketin­ get trængt op i en krog, hvor der kun var to udveje: enten at sende jordlovene til folkeafstemning eller afvente, at grundejer­ ne sendte dem til domstolene for at få højesteret til at erklære dem grundlovsstridige. Desværre valgte man ikke den sidste ud­ vej, som kunne være blevet en lærerig demonstration af vort indskrænkede folkestyre, som tillader nogle få ikke-folkevalgte dommere at gribe ind i folketingets lovgivningsarbejde. I et demokrati, hvor der er risiko for, at snævre interessegrupper kan benytte domstolene til at forkaste eller godkende landets love, er det tvivlsomt, om der er tale om et sandt folkestyre. I praksis får højesterets 15 dommere derved den øverste magt i sager, hvor de højst skulle være rådgivere for folket og folketinget. Men som rådgiver burde højesteret (eller det juridiske fakultet) måske benyttes noget mere. Gjorde man dette i forbindelse med hyppigere folkeafstemninger, tror jeg vi ville komme tankerne om et direkte demokrati nærmere. Som bekendt blev jordlovene sendt til folkeafstemning, hvor de led et skammeligt nederlag1 på grund af manglende orien­ tering af befolkningen og en uhæderlig konservativ propaganda. Agitationen fik den jævne mand til at tro, at han var ved at miste hus og hjem, mens lovene i virkeligheden ville beskytte ham mod grov udbytning fra de store grundspekulanter, sikre ham adgang til landets rekreative områder og bevare jorden på danske hænder. Lovene ville tillige indføre avancebegrænsning ved salg af større jordejendomme. Men det var ikke en ekspro- 1 71 medlemmer af folketinget (Venstre og Konservative) begærede i henhold til grundlovens § 42 folkeafstemning. Resultatet af afstemningen i procent af stemmeberettigede: bopælspligt (27,7 ja, 44,5 nej), statens forkøbsret (27,9 ja, 44,3 nej), kommuners forkøbsret (28,6 ja, 43,7 nej), naturfredningsloven 30,8 ja, 41,5 nej). 58