DenKroniskeBolignød

beboelseskældre inden for en periode på 10 ar (indtil 1 . 1 . 1866). Lovgivernes bagtanke v a r vel den, at man til den tid, nar kole­ raen v a r kommet lidt på afstand, kunne tillade disse »boliger« igen. Det skete da også. I den reviderede bygningslov a f 18 7 1 blev forbudet mod kælderboliger ophævet på visse betingelser. Loven blev på dette punkt stærkt kritiseret a f lægerne med stads­ lægen i spidsen. Men det kongelige Sundhedskollegium faldt stadslægen i ryggen ved at udtale: »at medens dybe, mørke og fugtige K jæ ldere havde virket skadelige paa Beboernes Sund­ hed, havde man ingen E rfa ring for den Indflydelse, som Be- boelseskjældre efter Bygningsloven a f 18 7 1 havde udøvet«. De kongelige lægers uvidenhed kom således grundejerne og speku­ lanterne til gode og ikke beboerne. Byggelovgivningen legalise­ rede byggespekulationen. Grundejerstyret havde givet sig selv og spekulanterne moralsk rygdækning. I første omgang blev demokratiet et nederlag for det jævne menneske og en sejr for det højere borgerskab, de besiddende og spekulanterne. V i havde fået et grundejerdemokrati i 1849. Både i folketinget og i bystyret beholdt denne minoritet magten å r­ hundredet ud og langt ind i det tyvende århundrede. I over 80 år lykkedes det at forsinke udarbejdelsen a f en sundhedsmæssig forsvarlig byggelov, som først så dagens lys 1939. Den mentalitet og de ideer, som skabte boligspekulationen, har vist sig at være meget sejlivede ved at overleve mere end hundrede års kamp for demokratiets udvikling. Lytter man i dag til spekulanters og politikeres tale om liberalisering og fri kon­ kurrence på boligmarkedet, er det som ekkoer fra fortiden. Or­ dene er næsten de samme, selv om de ganske vist har tabt lidt a f den tidligere kraft. Og boligmiséren og den ideologiske fo rvir­ ring er stadig i den skønneste uorden: Over for spekulationen i den gamle og ny boligmasse står samfundet og myndighederne i dag som dengang tilsyneladende magtesløse, og det meste a f nutidens boligbyggeri er stadig underlagt de frie kræfters tilfæ l­ dige spil. Først i de allerseneste år er der opstået en levende in­ teresse for de voksende boligproblemer. Men endnu er der ikke kommet en alvorlig debat i gang om målsætningen for vor tids

44