DenKroniskeBolignød

nåle myndigheder, vil ikke kunne administreres retfærdigt. De vil som altid, hvor der er tale om fortolkningsbestemmelser, give anledning til et utal af konflikter, i dette tilfælde mellem snævre privatinteresser og boligsociale hensyn til en retfærdig fordeling af de forhåndenværende boliger. Den ulykkelige lov om ejerlejligheder, der er inspireret af til­ svarende love i Centraleuropa (Vesttyskland), er et eksempel på meget af det, som kan vente os, når vi engang træder ind i det store europæiske fællesskab. Men den er også et bevis pa den mærkelige filosofi, der præger de fleste af folketingets medlem­ mer: de vil gøre os alle til små grundejere, som spekulerer i skattebegunstigelser og profitter ved samfundsskabte værdistig­ ninger. Men måske er forklaringen en hel anden, måske er de i ledtog med Kongens foged! Advokat Robert Mikkelsen har i en artikel i Juristen 1963 strejfet den tanke - eller mistanke. Han skriver: »Den afgørende forskel mellem den nye boligret og den, vi er vant til, består nemlig deri, at etageboliger gøres til kreditgrundlag, som villaer er det, med dertil knyttet risiko for at miste sin lejlighed og sin boligret, når man ikke kan betale sin skat eller sin møbelhand­ ler, hvilket socialt set må betragtes som et tilbageskridt. I hvert fald forekommer det helt klart, at køb af enkeltlejligheder ikke bør komme i betragtning for den ældre boligmasses vedkom­ mende. «* Spørgsmålet er, om Robert Mikkelsen med sine kloge betragtninger har givet de gamle politikere et ekstra kort pa hånden? Jeg vil afslutte den sørgelige beretning om ejerlejlighedsbe­ grebets indførelse i Danmark med endnu et citat fra Robert Mik- kelsens artikel fra 1 9 6 3 , da loven endnu kunne være stoppet: »Fik ejere af lejeregulerede ejendomme ret til at sælge le j­ lighederne enkeltvis, ville enhver rest af lejerbeskyttelse ved lejerskifte være elimineret. Tilbage ville alene blive den »regu­ lering«, som sker ved, at den mere velhavende byder den min­ dre velhavende over, nu også uden de grænser, som boliganvis­ ningsreglerne til beskyttelse for børnerige og mindrebemidlede sætter for det private initiativ.«* 215