DenKroniskeBolignød

tale om sammenstyrtningsfare. Ved lov nr. 2 1 2 af 3 1 . maj 1939 blev der for første gang skabt mulighed for ekspropriation af usunde og brandfarlige bygninger. Loven gav også tilsagn om statsstøtte til kommunernes udgifter ved sanering af usunde by­ dele. Reglerne for statsstøtte var imidlertid så uheldigt udfor­ met, at man allerede to år efter ved en midlertidig lov (nr. 179 a f 9 . april 1 9 4 1 ) måtte revidere loven på dette område. Først ved endnu en lov (nr. 1 15 af 3 1 . marts 1 9 5 3 ) blev der skabt et prak­ tisk grundlag for statsstøtte til godkendte saneringsplaner, idet der for perioden 1 9 5 3 -5 7 blev afsat et beløb på 18 millioner kroner, der kunne anvendes som lån i nyopførte ejendomme i saneringskvarterer. Men heller ikke denne lov kunne sætte gang i saneringen. På baggrund af den megen kritik af saneringsloven nedsatte boligministeriet i 1 94 9 en kommission, som skulle frem­ komme med forslag til en forbedret saneringslov. Efter otte års forløb nedkom kommissionen i 195 7 med et bogværk på 4 0 0 sider om: B o l ig t il sy n og s a n e r in g (Betænkning nr. 1 8 7 , afgivet den 1 . oktober 1 9 5 7 ) Betænkningen er et usædvanlig grundigt arbejde, som på frem­ ragende måde redegør for alle problemer i forbindelse med sa­ nering af vore usunde byområder. I billeder og tekst og ved hjælp af statistiske oplysninger er der givet en levende beskri­ velse af de større byers boligproblemer. Ved mange praktiske eksempler på saneringsprojekter er der yderligere redegjort for det omfattende forarbejde, der er nødvendigt ved enhver sa­ nering. Den grundige kommissionsbetænkning a f 1957 resulterede i en ny lov om boligtilsyn og en ny saneringslov: Lov OM SANERING AF USUNDE BYDELE (Lov nr. 184 af 5 . juni 1 9 5 9 ) Denne lov betød et stort fremskridt i forhold til den tidligere lovgivning, bl. a. blev der givet kommunerne langt større be­ føjelser til ekspropriering af saneringsmodne ejendomme, til at 208