DenKroniskeBolignød

få gjort vore krav gældende over for ejeren a f lejlighederne.« Og: »I stedet vil vi hellere prøve, om vi ikke kan gøre de sani­ tære forhold lidt bedre. Men spørgsmålet er, om vi må foretage forbedringer på ejerens regning ... men på boligkommissionens næste møde v il v i drøfte sagen endnu en gang.« Københavns socialborgmester 1 9 6 9 om kommunens husvilde- asyl: »Jeg vil gerne udtale, at jeg i alle de år, hvor jeg har været socialborgmester, hellere end gerne har villet lukke dette husvildeasyl og anvende det til opgaver, der passer bedre til mo­ derne socialpolitik. Når det ikke har kunnet ske, skyldes det simpelt hen bolignøden. Så længe mødre med børn, af den ene eller anden grund, står på gaden og er i den situation, at de ikke med det samme kan få en almindelig familielejlighed, har jeg fundet det rigtigst at opretholde husvildeasylet ud fra den be­ tragtning, at det er bedre end ingenting - og i øvrigt er kommu­ nen af lovgivningen forpligtet til at kunne tilbyde en nødløsning som denne. Ulykken er, at der ikke kan skaffes anden bolig så hurtigt, som vi gerne ville - og her må man jo gøre sig klart, at de pludseligt husvilde ikke er de eneste, der rammes a f bolig­ nøden. V i har en ordning med kommunens beboelsesejendomme, der jo er ude for et væ ldigt pres, ikke mindst fra de forskellige so­ ciale myndigheder, og uden hvis hjæ lp vi slet ikke kunne klare nødstedte klienters boligproblem i det omfang, vi faktisk gør det. Men den ordning forudsætter, at vi inden for den sociale sektor prioriterer boligønskerne, og det betyder, at vi ikke kan trække fra husvildeafdelingerne alene. Husvildeboligerne skulle i princippet kun være beregnet til kortvarigt ophold, og det er urimeligt, at der er beboere, som sander til i dem ... Jeg synes, at det ville være udmærket, om man koncentrerede sig om boligproblemet og til gengæld lod andre mere luksus­ betonede opgaver ligge. Je g har gang på gang spurgt, om man ikke kunne ofre lidt mindre på bilismens alter og mere på boliger, plejehjem, daginstitutioner etc. Hvorfor er tanken om ratione­ ring og restriktioner utænkelig, når det gælder bilismen og tek­ niske velsignelser i det hele taget, men accepteres som et nød