DenKroniskeBolignød

Men det skete i begyndelsen af halvfjerdserne, at der blev dannet et lille selskab af fromme og samvittighedsfulde mennesker, som gav sig til at studere p h ’ s tanker og teorier om mennesket og samfundet og st e en e il e r ’ s om vore byer.* Ved at kombinere p h ’ s ideer om forbrugerens centrale stilling i demokratiet med tankerne fra den gode, gamle andelsbevægelse lykkedes det at opstille en hel ny målsætning for det fremtidige samfund og dermed for boligen og boligpolitikken. I dette samfund forsøgte man at indskrænke alle de former for frihedsrettigheder, som avler tvang, og fremme alle de former for omtanke og planlægning, som avler frihed. Som i andelsbevægelsen blev forbrugeren medejer af produktionsmidlerne, og forbrugeren blev sin egen bygherre. Alle huse blev opdelt i sameje og privateje. Grund, vej, råhus og hovedinstallationer blev sameje, boligens flyttelige dele blev beboernes privateje: facader, vægge, mobilrum, inventar og sekundære installationer blev løsøre, som beboerne selv anskaffede og rådede over. Disse mennesker dannede siden deres eget lille samfund for derved at kunne gennemleve ideerne i praksis.

Ingen skulle længere tvinges ind i en speciel høj eller lav boligstandard eller i fastlåste boligplaner. 196