DenKroniskeBolignød

præget af tilfældigheder og tendere mod kaos. Ser vi os omkring i nutidens kaotiske mangfoldighed, må vi spørge: Har vi mistet drømmen? I det sidste par hundrede år er vi med større og større fart drevet ind i en ny verden: den industrialiserede verden. Men vi har endnu ikke accepteret de nye vilkår, og vi har ikke draget konsekvenserne af dem. Industrialiseringen har givet mennesket næsten ubegrænsede muligheder for livsudfoldelse. Og dog lever vi i et tvangsforhold til denne nye verden. Industrialiseringen har frigjort os fra vort afhængighedsforhold til naturen og vore medmennesker. Men vi er blevet ensomme i vor uafhængighed. V i føler, vi er om bord i et fremmed og sælsomt skib på vej til ukendte lande. Måske er lasten tom, måske sejler vi med lig i lasten. Vort samfund er ikke længere en organisk helhed, alt er delt op i specialer, som beherskes af specialister med ingen eller ringe kontakt indbyrdes. Ikke blot individet, men også de enkelte sam­ fundsgrupper isoleres. Langsomt analyseres samfundet til døde. Ingen bringer tingene sammen. Ikke før vi kan anskue samfun­ det som en organisme, har vi håb om at bringe tingene i lykke­ lig balance. Vender vi os fra samfundets totalproblemer til det mindre om­ råde, som vi her skal behandle, ser vi, at det store spejles i det mindre: Når det gælder vore boliger og miljøet omkring os, gen­ finder vi de samme sygdomstegn. Jeg kan illustrere dette ved at pege på to konkrete områder: Vor boligpolitik og vore bolig­ idealer. Om boligpolitikken udtalte boligministeren den 2 6 . august 1 9 6 3 : »... Der må fortsat vises mådehold i byggeriet.« Ingen ud­ talelse kan bedre karakterisere vor boligpolitik: en permanent skandale. I over tyve år har man talt om bolignød her i landet. Hvad er det, vi snakker om? Hvor stor er bolignøden? Og hvad er egent­ lig bolignød? Ingen ved det rigtigt. Nogle anser bolignøden for en samfundssygdom, som vi vist bliver nødt til at affinde os med. En slags kronisk syge. Andre tror ikke på bolignøden. Blot lidt skæv fordeling af boligmassen, siger de. Nogle overvejer alvor­ 186