DenKroniskeBolignød

Rummene, den lette del af facaden samt de tekniske særinstal­ lationer er blevet løsøre, som det overlades til beboerne selv at fi­ nansiere. Denne hidtil dyreste del af boligbyggeriet vil i fremti­ den blive holdt uden for realkreditlånene. Boligens rumudstyr og tekniske standard vil helt kunne tilpasses beboernes økonomiske formåen og de skiftende behov. Den mindre komplicerede og langt hurtigere byggemåde vil medføre en hidtil uhørt billig­ gørelse af boligbyggeriet. Byggemåden vil appellere til den fri­ villige opsparing og til selvfinansiering. Boligstandarden vil helt kunne følge den enkeltes lyst og trang og økonomi. Rentetabet under grundmodningen og opbygningen af råhuset vil blive minimalt på grund af den meget korte byggetid. Ved fastlæggelsen af afskrivningstiden for råhuset må det tages i be­ tragtning, at bygningen uden større omkostninger kan ryddes for »løsøret« og overgå til andre formål end beboelse, såsom kontorer, fabrikker, værksteder, hoteller, plejehjem m. v. Da der kun findes offentlige lån i bygningen, vil det være naturligt, at råhuset ligesom grunden, vejene og hovedforsyningsledningerne får karakter af offentlige anlæg, hvorved alt dette kan fritages for fordyrelse eller anden tvang ved privat grund- og boligspe­ kulation. Da boligens løsøre efter sin natur er uegnet for den pri­ vate boligspekulation, vil al bolig- og byggespekulation således forsvinde af sig selv. Praktisk og boligpsykologisk vil boligen kunne føje sig smidigt efter de skiftende behov hos den enkelte, hos gruppen, familien eller kollektivet, og efter de samfundsmæssige og erhvervsmæs­ sige forskydninger. Det fleksible i planen vil appellere til men­ neskets naturlige aktivitet og fantasi og gøre dets manglende evne til at se ud i fremtiden mindre skæbnesvanger. Hvis grun­ den og råhuset blev offentlig ejendom, som højst kunne lejes ud i f. eks. 75 år, ville der aldrig igen kunne opstå slumbebyggelse, der ikke var til at komme af med, eller boligområder som ikke nemt kunne ændres til helt andre formål, hvis samfundsudvik­ lingen skulle kræve det. Naturligvis er der stærke kræfter i samfundet, som kan tæn­ kes at ville sætte sig imod, at fremtidens boligpolitik bliver lagt om efter disse tilsyneladende sunde og fornuftige tanker og prin­ 183