DenKroniskeBolignød

forskellige øjemed bestemte lokaler, stalde, borgstue og sovevæ­ relser, direkte omkring et stort rum, den såkaldte Diele, som tje­ ner til udførelse af alle til husvæsenet og den landlige bedrift hørende arbejde.« Vi har det oldnordiske fællesrum bevaret næsten op til vore dage. Tænker vi os nu dette storrum møbleret med et antal min­ dre rum, måske ét for hvert medlem af den familie eller gruppe, der lever sammen, har vi i storrummet et udtryk for det elemen­ tærtmenneskelige behov og i de mindre, personlige rum et ud­ tryk for de særmenneskelige behov. Vi kunne kalde det store rum for et »vi-rum«, og de små rum for »jeg-rum«. Går vi et skridt videre og ønsker, at de særmenneskelige be­ hov også skal tilgodeses i helheden, således at det enkelte med­ lem af gruppen eller familien skal kunne bestemme sit jeg-rums placering i vi-rummet, må jeg-rummet nødvendigvis få karakter af løsøre og på en eller anden måde være mobilt. Jeg-rummet kunne derfor være et mobilrum. Det variable arrangement af jeg-rummet i storrummet vil på denne måde kunne skabe et boligmiljø i stil med den slesvigske diele, d. v. s. en åben plan, der vil kunne tilfredsstille de elemen­ tærtmenneskelige, de gruppemenneskelige og de særmenneske­ lige behov. Og vel at mærke i stadig omskiftelighed. Boligen er nu blevet delt op efter vore tre hovedaspekter. Rå­ huset og storrummet modsvarer det elementærtmenneskelige be­ hov for tag over hovedet, den fleksible gruppering af mobil­ rummene i storrummet modsvarer de gruppemenneskelige be­ hov og jeg-rummet de særmenneskelige. Huset vil således i sin opbygning og i sine funktioner genspejle alle de menneskelige samlivsrelationer. Enkeltindividet er blevet et frit medlem af familien eller gruppen. Han kan til enhver tid træde ud i det store fællesrum fra sit jeg-rum, eller han kan søge den totale isolation ved at køre sit jeg-rum ud i haven eller ud på etage­ husets terrasse. Ja , får han lyst, kan han køre sit rum ind til gode venner og måske leve dér en tid. Tænker vi videre på boligens placering i det store fællesskab, som er kvarteret, bydelen eller hele byen, kan vi forestille os en sammenhængende gruppering af boliger i én eller flere etager 181