DenKroniskeBolignød

og tresserne. Man havde glemt at lytte til de store profeter. T il PH for eksempel, som forlængst havde udtalt: »Det må være arkitektens opgave at skabe den størst mulige variation og rig­ dom inden for de snævrest mulige rammer.« Det var der ingen, der forstod i halvtredserne ved starten af det store skæbne­ svangre montagebyggeri, som hverken tog hensyn til de menne­ skelige eller økonomiske problemer. Opgaven var også stor: Økonomiens og produktionens krav til standardiseret ensartethed, og menneskets behov for variation og rigdom. Tilsyneladende uforenelige modsætninger. Men kun ved en overfladisk betragtning. Problematikken var falsk. Tek­ nikerens og humanistens synspunkter kunne tværtimod støtte hinanden. Men man var fanget af ordene og den alt for snævre formulering, i parentes er det værd at bemærke, at humanisten PH tillige var en stor tekniker, ligesom den pågældende bygge­ ekspert er kendt som en stor humanist. Men ofte ligger problemets løsning gemt i sagens kerne, og sagens kerne i halvtredserne var den, at arkitekten skulle skabe en løsning af masseproduktionens standardiserede ensartethed og menneskets uendeligt skiftende behov - ikke ved en ind­ skrænkning af begreberne masseproduktion og individualitet, men ved en total udvidelse af begge disse begreber. Med andre ord: Der måtte skabes masseproducerede boliger med ubegræn­ sede muligheder for menneskelig udfoldelse. Huse, som smidigt tilpassede sig mennesket, ikke blot den dag, de stod færdige, men i alle de år, de skulle tjene som bolig for mennesker. For de fleste vil dette lyde som et smukt fantasteri. Men ikke for videnskabsmanden eller kunstneren, der tit stilles over for uoverskuelige problemer, der kræver en samlet løsning. De vil netop formulere en sådan »utopisk« målsætning på forhånd, bl. a. for at undgå at køre af sporene, når de begiver sig ind bag kulisserne for at analysere de mange detaljproblemer. I det følgende skal jeg holde de ideale fordringer for øje og forsøge at indkredse de grundproblemer, der knytter sig til de livsvigtige spørgsmål om mennesket, boligen og samfundet: Lad os begynde med at slå fast, at der i verden findes såvel ligheder som forskelle. Tvillinger ligner f. eks. ofte hinanden, 178