DenKroniskeBolignød

hvor de mente hun på en ynkelig måde havde skaffet sig plads ved hjælp af et langt livs umådeholden boligspekulation. Tilsyneladende har vi »verdens bedste saneringslov«, som den er blevet kaldt og ikke helt uden grund. I næsten en menneskealder har vi haft en mængde glimrende lovbestemmelser, som skulle sikre forsvarlige boligforhold i de gamle kvarterer. Tilsyneladende har vi også mange boliglove, som skulle sikre tilstrækkeligt med ældre og nye boliger, således at enhver boligsøgende fik mulighed for at skaffe sig netop den bolig, der svarer til hans økonomi og familieforhold. Desuden skulle disse beundringsværdige boliglove forhindre utidige opsigelser, urimelige huslejer, nedlægning af familieboliger og i det hele taget sætte en stopper for al fremtidig boligspekulation. Tilsyneladende er der alligevel noget galt. Hundredtusinde søger lejlighed, enten fordi de mangler én, eller fordi de lever i en mangelfuld. De fleste søger bolig i mange år, ofte uden held. En del prøver at ordne deres bolignød ved at skaffe sig et typehus til en pris mellem en kvart og en halv million. Tilsyneladende er det umuligt i et højt udviklet land som Danmark at gennemføre en realistisk løsning af vore boligproblemer.

Måske er grunden den, at vi i dette land stadig betragter en bolig som en forretning, der i modsætning til hospitals- og vejvæsen er baseret på en forventet profit, 174

Made with